Spileren sættes på læns

Spilersætning i læ

Spilerfaldet kommer ud gennem et skivgat over forstaget og skal kunne løbe frit ned både til luv og læ af forstaget (A).






Ved spilersætning i læ føres faldet ned på fokkens læ side og ind under dens underlig til spile­rens faldbarm (B).
Samlingen af de to spilerskøder føres ligeledes om i læ og ind un­der fokken til spileren (pas på, at begge skøder samt faldet kommer under det løstliggende, luv fokkeskø­de).







Spilerskøderne deles, og skødet sættes i læ skødebarm, mens gajen sættes i luv. Bemærk på (B), hvor­dan skøde og gaj går uden om vant og stag. Når spileren sættes, trækkes den samtidig ud i læ under fokken.







Samarbejde om spilersætningen

  1. På en lænser (også kaldet en løber) som denne er jollen nem at holde i balance, og rorsmanden kan stå sammenbøjet og styre med ror­pinden mellem knæene. Så har han begge hænder fri til at hale spilerfaldet, hvilket skal gøres meget hur­tigt. Gasten hjælper spileren ud, ser efter at skøde og gaj ikke hænger fast nogen steder, og sætter spilersta­gen i luv.

  2. Så snart rorsmanden har fået spileren i top, gør han faldet fast på klampen og griber skøde og gaj. Ga­sten sætter det kombinerede op- og nedhal ind i klemmen midtpå.




  3. Rorsmanden justerer skøde og gaj, mens gasten sætter spilerstagen på masten.

  4. Gasten sætter sig til luv med godt overblik over spileren og over­tager skødet. Rorsmanden gør gajen fast i klemmen og sætter sig til læ for at holde jollen i balance.

Spilersætning i luv

Det er kun på plat læns, spileren kan sættes i luv. Man slipper for at skulle føre fald og skøder ind under fokken (C), og spileren kommer hur­tigere op. Desuden kan man sætte stagen i skødebarmen inden spileren sættes. Bemærk at det nu er skødet, der skal rundt om forstaget.

Spileren trimmes

Det er to modstridende ting, man vil opnå med sit trim af spileren på læns. På den ene side skal det ud­spilede areal være så stort som mu­ligt for at fange mest mulig vind (dette areal kaldes den projicerede flade). På den anden side vil man også gerne have en luftstrøm på tværs gennem spileren, hvilket er mere effektivt end hvirvler.

  1. Luftstrømmen

    1. Skødet er halet for meget til beg­ge formål. Den projicerede flade er lille og luftstrømmen spærret.










    2. Skødet er slækket for meget. Det luv lig buler, og spileren klapper sammen.












    3. Rigtigt trim. Skødet er slækket til nær det punkt, hvor luv lig buler. Bemærk luftstrømmen, som holder sejlet fint udspilet.












  2. Trim af skødet




    1. Spilerens luv sidelig svarer til de andre sejls forlig. Det må ikke be­gynde at bule. Skødet er slækket for meget.




    2. Så snart forliget bliver uroligt, ha­ler gasten skødet med et rask tag. Det vil presse luft ind i sejlet, og spileren folder sig ud igen.




    3. Det nødvendige »redningstag« vil skøde spileren for hårdt, så når den står rigtigt igen, slækkes lidt. Lyk­kedes det ikke at få spileren til at stå første gang, slækkes lidt, inden der hales rask ind igen.

    Gasten skal hele tiden holde øje med spilerens forlig og holde sejlet nær sammen­klapnings­grænsen ved at arbejde med skødet.


  3. Stagens højde

    1. Stagen er trimmet for højt. Spileren bliver flad, og skuldrene klapper fremefter. Dårlig luftstrøm og mindre træk. Bruges i hårdt vejr, når hele spilerarealet bliver for voldsomt.











    2. Stagen står for lavt, så ligene trækkes for hårdt ned og bøjer ind­efter. Luv lig vil klappe for tidligt sammen.











    3. Rigtigt trim, hvor begge spilerbarme har samme højde. Spileren danner en jævn kurve, som giver den rigtige luftstrøm.










  4. Stagens vinkel

    1. For langt agter. Den projicerede flade 'x' er stor, men luften spærres inde fordi 'y' er for lille.












    2. For langt fremme til læns. Den projicerede flade er for lille og selv om 'y' er stor, er kurven i sejlet for dyb.







    3. Stagen står i en vinkel omkring 45°. Et godt kompromis mellem 'x' og 'y'. Spileren står i den kurve. den er syet til.






      Til sidens top