Sidens indhold.

Meteorologi

Solnedgang i Marts

Globalt:

Illustration af luftens bevægelser omkrong kloden Vejret er et verdensomspændende system af luft og vand i bevægelse.
Det bliver skabt af solen, hvis stråler opvarmer både land og vand. Jord optager og afgiver varme hurtigere end vand, og forskellige landskaber opfører sig forskelligt hvad angår varmeveksling: ørken arbejder mere radikalt med solens energi end skov.
P. gr. af jordklodens facon bliver opvarmningen størst omkring ækvator, hvor den er mest jævn, ikke mindst fordi påvirkningen fra solen er mest konstant der. Ved polerne bliver en tilsvarende mængde af solens energi fordelt over et større område, og jordens hældning gør, at polerne i den ene halvdel af året får mere varme fra solen end i det andet halvår. Disse faktorer resulterer i, at solens energi påvirker jordens overflade meget forskelligt fra sted til sted. Og luften får sin varme fra jordens overflade.
Når luften bliver opvarmet udvider den sig og bliver lettere. Det får luften til at stige op. Hvor luften stiger, opstår der undertryk – et lavtryk – og luften fra et nærliggende område, hvor trykket er højt, søger ind i lavtrykket: det blæser.

Ved ækvator stiger luften op til en slags "låg" – tropopausen – som ligger over den nederste del af atmosfæren, troposfæren, og fordeler sig mod nord og syd, samtidig med, at noget af den bliver afkølet. Afkølingen får luften til at synke mod jordens overflade igen; det sker normalt omkring den 30. breddegrad, hvor der næsten altid er højtryk, og herfra fordeler luften sig igen mod nord og syd. Omkring polerne sker der en lignende udveksling: på polen ligger et højtryk, skabt af kulden, som får luften til at synke ned, og som luften strømmer bort fra, til omkring 60o bredde, hvor den varmes op, og en del stiger op til tropopausen og strømmer tilbage mod polen igen.
I området mellem cirkulationerne ved ækvator og ved polerne støder luftmasserne sammen. Luften fra cirkulationen fra ækvator er varmere end luften fra polen, og den kolde luft fra polen vil så kile sig ind under den varme luft: der opstår en konflikt = en front, polarfronten.

Hvis jorden stod stille ville luftens cirkulation følge jordens længdegrader, men kloden drejer rundt, fra vest mod øst, og den bevægelse får luftens cirkulation til at bøje af mod vest. Dette forhold kaldes "Coriolis kraften". Afbøjningen skaber østenvinde omkring ækvator (passatvind) og ved polerne. I de mellemliggende områder – de tempererede zoner – er vinden overvejende vestlig. At jordens akse står skævt i forhold til solen får de forskellige cirkulations–zoner til at ændre placering i forhold til ækvator: i den varme del af året rækker de varme zoner længere bort fra ækvator.

En spændende site er et engelsk meteorologiske instituts hjemmeside, hvor man kan se en animation af lufttrykkene over Europa gennem 4 døgn – med spring på 12 timer. Klik her: http://www.metoffice.gov.uk/weather/uk/surface_pressure.html

Nationalt.

Luftmassevejr.

Vejret i Danmark er påvirket af beliggenheden i jordens tempererede zone, med den ækvatoriale cirkulation syd for og den polare cirkulation nord for landet. Om sommeren kan der komme brandvarm søndenvind helt fra det afrikanske kontinent og om vinteren iskold nordenvind fra polaregnene.
Mod øst og vest er der også væsentlige faktorer, der påvirker vores vejr. Det asiatiske, det afrikanske og dele af det europæiske kontinent kan generere ekstrem varme og kulde, og luften fra de kanter er tør. Luften fra Atlanterhavet er meget fugtig på grund af fordampning fra havet, og da vand er længere om at optage eller afgive varme end land, er variationerne i temperaturen begrænsede.
Luft, der ligger over disse områder, optager varme og fugt fra underlaget. En luftmasse, der har ligget over Asien, og som bevæger sig ind over Danmark, giver om sommeren varmt, tørt og klart vejr og om vinteren bliver vejret stadig klart og tørt, men iskoldt. Kommer en lignende luftmasse fra Atlanterhavet om sommeren bliver vejret køligt (16–20o C) og diset, og om vinteren vil det give diset og skyet vejr og temperaturer omkring frysepunktet.

Frontvejr.

Overgangen mellem de forskellige typer luft er ret skarp, og det er disse overgange, vi kender som vejrfronter.
Fronterne er egentlig bølger af hovedfronten, der skiller polarluften og tropeluften. Polarfronten, som hovedfronten kaldes, bevæger sig med store udsving omkring 60o nordlig bredde, og da Danmark ligger meget tæt på (Skagen ligger på 57o 44' nordlig bredde) passerer fronten tit landet. Når polarfronten bliver skubbet nordpå af den lune luft sydfra bliver den til en varmfront, og bevæger den sig sydpå bliver den til koldfront domineret af den kolde luft nordfra. Luften foran varmfronten er kold, ligesom luften bag koldfronten. Imellem de to fronter er der varm luft, og denne del kaldes derfor også for varmsektoren.

En skematisk frontbølge

Frontbølge

Vindpilene på tegningen til venstre angiver de mest almindelige vindretninger omkring et lavtryks frontsystem. Foran varm–fronten (linien med røde buer) er der syd– eller sydøstenvind. I varmsektoren er der oftest sydvestenvind, og bag koldfronten vesten– eller nordvestenvind.
Hvis der er et egentlig lavtryk i toppen af frontbølgen, vil der nord for lavtrykket være østenvind. Vindspringet, fra den ene side af fronten til den anden, er af og til meget brat, og kan, når fronten passerer et givet sted, ske indenfor ganske få sekunder – især når det drejer sig om koldfronter.
Illustration af en koldfront

Koldfront

En koldfront skubber varm luft op i et tårn af cumulusskyer, og efterfølges af byger og stærk vind. Virkningerne af en koldfront kan være voldsomme, men kortvarige.
Illustration af en varmfront

Varmfront

På sydsiden af lavtrykket strømmer varm luft frem og fortrænger den kolde luft. Den skubber så at sige den kolde luft væk. Vi har således en varmfront. Den varme luft glider langsomt op over den kolde luft, og der dannes skyer og ofte også udbredt regn. Det er fra varmfronter vi oplever såkaldt landeregn.

Skydækket i forbindelse med fronterne kan være flere tusinde kilometer langt og meget brede. Især er skydækket foran varmfronten ofte flere hundrede kilometer bredt, mens det er smallere ved koldfronten.
Det betyder, at varmfrontnedbøren er længe om at passere, mens koldfrontnedbøren kan passere i løbet af en times tid. Til gengæld vil skyerne på koldfronten ofte være tykkere end varmfrontens. Derfor giver det en mere kraftig og intens nedbør på koldfronten – af og til med torden. Inde i varmsektoren vil der i reglen være mange skyer, men det afhænger af årstiden, og af hvor fugtig luftmassen er.

Skyerne

Cirrusskyer over Østervang Cirrusskyer består af iskrystaller, og fremstår som adskilte skyer i form af hvide tråde, hvide eller overvejende hvide flager eller smalle bånd. De har gerne et trådet og/eller silkeagtigt skær.
De såkaldte "fjerskyer" er hyppigt et tegn på, at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig, men Cirrus–skyer ses også i andre vejrsituationer.
Cirrusskyer Cirrostratusskyer består primært af iskrystaller, og de fremstår som et hvidligt, gennemskinneligt skyslør eller med et glat udseende, som helt eller delvist dækker for himlen.
Halofænomener observeres ofte i forbindelse med tynde Cirrostratus.
Disse skyer er gerne forløber for en varmfront og medfølgende regn
Altocumulus over Hillerød Altocumulus optræder ofte som et udstrakt lag af små skydele, som er arrangeret temmelig regelmæssigt. De kan også optræde som linseformede flager, der ofte er langstrakte og med klart aftegnede omrids.
Skyerne, der populært kaldes lammeskyer, kan optræde i forbindelse med fronter, men kan også dannes ved at andre cumulusskyer falder sammen og flader ud.
Gråvejr i Paris Altostratusskyerne har næsten altid en meget stor horisontal udbredelse (op til flere hundrede kilometer) og forholdsvis stor tykkelse (op til flere kilometer).
Altostratus er en nedbørsgivende sky, som kan bestå af to eller flere overliggende lag i lidt forskellige niveauer, som kan være delvist sammensmeltede.
En varmfront med regn er gerne på vej, når Altostratus dækker himlen.
Stratocumulus Stratocumulus fremstår som grå eller hvidlige skylag eller skyflager, som næsten altid har mørke dele bestående af mosaiklignende, afrundede skymasser eller bølger. Hvis dagen starter med disse lave "bølgeskyer", så bliver det overvejende tørt.
Stratus Stratus optræder oftest som et tåget, gråt ensformigt skylag, hvis bund kan ligge langt nok nede til at skjule bakketoppe eller høje bygninger. Når solen kan ses gennem Stratus er dens omrids meget tydeligt.
Når nedbør fra Stratus når Jordens overflade, falder det som finregn, sne eller kornsne.
Stratuslag dannes af afkøling af den lavere atmosfære. En anden hyppig måde, hvorpå Stratus kan dannes, er ved, at tåge stiger op p.gr. af opvarmning af Jordens overflade eller forøgelse af vindhastigheden.
Godtvejrsskyer over Esrum Sø Cumulusskyer er de skyer, man bemærker mest. Cumulus opstår af opstigende luft. Under skyen kan der være kraftige opvinde – termik – som får skyen til at tårne sig flere kilometer op, og udvikle sig til bygeskyer.
Vattot–agtig Cumulus, der kommer ind fra venstre, når man har ansigtet op mod vinden, vidner om et nærtliggende højtryk og godt vejr. Er skyerne optårnede og større giver Cumulus et fingerpeg om bygevejr og pludselig opstået vind.
Regnskyer Nimbostratus. En nedbørssky, der findes i frontområder. Den er tyk og mørk, så den lukker lyset ude, samtidig med, at der falder nedbør.
Nimbostratus giver ofte dagsregn og forekommer i forbindelse med fronter.
Bygesky i fint vejr Cumulunimbus er en tæt og tung sky med betydelig vertikal udbredelse. Den øvre del af skyen er sædvanligvis glat eller trådet og næsten altid fladet ud i en amboltform. Skyens underside er ofte mørk.
Disse skyer bringer sædvanligvis både torden, lyn og byger – pas på i cumulunimbus' område: der kan pludselig opstå kraftig blæst.

Hovedparten af teksten og de fleste billeder i sky–skemaet er hentet hos Danmarks Meteorologiske Institut.
Lær mere om skyer på: DMI's temasider.
DMI har også et meteorologisk leksikon .
DMI's vejrudsigt for Nordsjælland
The Weather Doctor viser en mere detaljeret oversigt over skyer.
(alle 4 åbner i et seperat vindue)

Lokalt.

Cumulunimbus–sky

Vandet.

På skyskemaet herover kan du se, hvad jeg har fundet ud af, og fundet plads til, om skyerne: hvordan de ser ud, hvad de hedder og hvad de kan fortælle – altså ud over, at de kan fortælle om vindretningen i det luftlag, hvor de ligger.

Som sejler er det selvfølgelig rart at kunne gætte sig til, om det bliver regn eller sol, men det er vigtigere at kunne bedømme vinden, og især at kunne finde ud af, hvad man har i vente, ikke kun i forbindelse med cumulusskyers opvinde og faldvinde i forbindelse med regnbyger (se billedet til højre), men at kunne se udviklingen på vandet og på omgivelserne i øvrigt.

Læs mere om vindens påvirkning på vandet.








Bølger.

Når det blæser, påvirker vinden vandet ved at skubbe til overfladen, Sådan bevæger vandet sig når der laver bølger og det får vandet til at bevæge sig. Straks, når vandet er sat i bevægelse, bliver det bremset af vandet lige under, som ikke er påvirket af vinden, og vandet bøjer ned over det underliggende vand. Når vindens påvirkning fortsætter, skaber vandet en rullende bevægelse i vandet: der er skabt bølger, som vil dykke lidt og blive skubbet op igen af det underliggende lag vand. Jo stærkere vinden er, des større bliver vandets rullende bevægelser, altså bølgerne. Hvis vinden er hurtigere end vandets bevægelse på overfladen, kan den blæse toppen af bølgerne og danner brodsøer eller striber af skum på vandoverfladen.

Ved standen På lavt vand bliver bølgernes energi bremset af søbunden, bølgerne bliver kortere og stejlere og ender med at "snuble" over søbunden, så der fremkommer større eller mindre brænding.





Bølger som vindindikator.

Stille vand i September Bølgerne kan bruges til at bedømme vindens retning og styrke.
Let vind laver ligesom "riller", krusninger, på vandet, og nogle gange kan man se, hvor et vindpust rammer en ellers spejlblank vandflade: "spejlet" bliver mat på et sted, og den matte plet løber hen over vandoverfladen – fænomenet bliver kaldt "kattepoter" – og viser vindretningen, i hvert fald ved overfladen.
Ved stærkere vind kan man direkte se bølgernes retning, fordi de i det store og hele følger vinden. På store bølger dannes der også ofte krusninger – ligesom kattepoter – som gør vandet lidt mørkere, hvor et vindpust rammer vandet. Disse krusninger kan udmærket vise, at vinden svinger i forhold til den egentlige vindretning, og de er gode at holde øje med, fordi de viser, at der kommer et vindpust, hvor det kommer fra og at et vindpust tit breder sig ud som som en vifte.

På en sø er det særlig klogt at holde udkik efter krusningerne, fordi vinden tit er meget urolig, d.v.s. at den svinger og stiger og falder i styrke som følge af en lang rejse over land. Det er især vigtigt at observere, om vinden øger i styrke. Det kan tit ses ved, at vandet bliver mørkere p. gr. af krusningerne. Hvis ændringen i vindstyrken er stor nok, kan det ske, at bølgetoppene bliver blæst ned og danner skumtoppe over hele vandfladen, og vandet bliver nærmest stribet.

Topografien som vindindikator.

Over åbent vand farer vinden uhindret hen over underlaget – der er ikke noget, der stopper den. På land er der både skove, bakker og huse, der lægger hindringer i vejen for vindens fremfærd, og vinden hvirvler rundt omkring genstande, der rager op. Mellem høje huse og ved en vej i skoven kan vinden blive meget stærkere end middelvinden, fordi luften skal gennem for lidt plads: vinden bliver komprimeret i noget i retningen af en slugt. Når vinden så slipper ud af slugten, spreder den sig ud i de områder, der ellers ligger i læ.
Hindringerne og slugterne gør vinden meget urolig, den bliver svingende og stødende, fordi den bliver afbrudt i sin bane og den bliver komprimeret og forøget af de forhold, den møder på sin vej over landet, og der mærker man på søen, især hvis man sejler i læ af skoven. Hvis man kommer til et ophold i skoven, når man sejler i læ af den, vil man kunne se af krusningerne – både på blankt vand og på bølger – at vinden fra land breder sig ud fra i en vifte fra åbningen, og sejler man midt på søen eller med søbredden til læ kan man se på krusningerne, at også der kommer et vindpust i en vifte. D. v. s. at hvis man sejler en god bidevind, kan man opleve, at vinden pludselig drejer, så man får vinden ind på forsiden af sejlet, og vil man holde fremdriften må man lade båden falde af for vinden.

Et andet forhold, hvor topografien indvirker på vinden, er søbrise og landbrise. De opstår som følge af forskellen i temperaturen over vand og over land: når solen varmer land op og landjorden bliver varmere end vandet, stiger luften over landet op og der opstår et lokalt lavtryk. Det får luften over vandet til at søge ind i lavtrykket, og det begynder at blæse ind mod land: der er opstået søbrise.
Er det modsatte tilfældet, altså at vandet er varmere end landjorden, vil vinden søge ud over vandet, og der opstår landbrise; begge typer "lokalbrise" forekommer tit i løbet af et døgn, men da vand sjældent bliver ligeså varmt som landjord kan blive, vil landbrise normalt være svagere end søbrise.

Se i øvrigt vindstyrketabellen.

Vejrvarsler.

Fra en amerikansk sejlerbog har jeg hentet disse forudsigelser:
Om byger og vind Sigtbarhed og skydække.
The sharper the blast,
the sooner it's past		 When the wind before the rain
let your topsails draw again;
when the rain before the wind,
topsail sheets and halyards mind.		 When the dew is on the grass
rain will never come to pass.
When grass is dry at morning light
look for rain before night.		 Red sky in morning,
sailor take warning.
Red sky at night,
sailor delight.
Om at læse skyerne.
Isolerede, tottede, hvide og/eller tårnhøje skyer indikerer godt vejr.
Blandt disse er cirrus, altocumulus, og cumulus.		 Tætpakkede, tykke, mørke og tårnhøje skyer forudsiger vejrforandring, mest til det værre: Cirrostratus, altostratus, stratus, nimbostratus, stratocumulus og cumulus der bliver mørkere forudsiger regn og torden. Jo skarpere en tordenskys kant er, og jo mørkere dens farve er, des voldsommere er bygen. Vejret ændrer sig hvis skyerne ændrer farve, omrids og størrelse.
Varmfronter bliver forudsagt af stratus skyer. Hvis en cumulussky bliver mørk og større og bliver til en cumulunimbus sky kan du forvente torden inden for 1 – 2 timer Trace the sky the painters brush, The wind around you soon will rush. Mare's tails, mare's tails, make lofty ships carry low sails.
(Cirrusskyer kaldes ofte "mare's tails")

Vejrvarslerne i Jesper Theilgaards bog "Vejret omkring os" er mere generelle og gælder både på land og på vand:

Når solen går ned i en sæk står den op i en bæk. "Sækken" er skyerne fra et frontsystem, som giver en flot rød solnedgang – men om morgenen er fronten trukket ind over landet, og det regner.

Morgen røde – aften bløde.
Morgen rød gør trøjen blød. 2 ens forudsigelser. Ligesom ovenstående, blot er tidspunkterne trukket 1/2 døgn.

Fredagsvejr er søndagsvejr.
Mandagsregn er torsdagsregn. Disse to varsler beskriver frontvejr: fronterne kommer regelmæssigt og med et par dages mellemrum.

Hjul om solen varsler vejrskift inden 3 dage Hjulet om solen er en halo, som ses i forbindelse med cirrus– og cirrusstratusskyer, som er forløbere for varmfronter.

Når det regner fra nord og nordøst bliver det regn i 3 dage. Varslet beskriver resultatet af et lavtryk, der bevæger sig sydfra og frem til Østersø–området, hvor det tit går i stå og giver samme vejr flere dage i træk.

Foreningen Dansk kultur har en oversigt over (hovedsagelig kristne) mærkedage med tilknyttede vejrvarsler. Se dem her.

Kalendarium viser mærkedage med gamle vejrvarsler, og et par stykker af de her viste er taget derfra – besøg sitet, der er mange spændende oplysninger.

"Den lille lommebog på Internettet" har vejrvarsler, som er bundet til datoer.
Om man vil fæste lid til "datovarsler" er nok en temperamentssag – se mange flere på www.glemsom.dk.

Januar: Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

På "glemsom.dk" (den lille lommebog på internettet) kan man også finde vejrvarsler på dyr og fugle. Disse links åbner separate vinduer

Henvisninger for folk, der er interesserede i mere meteorologi (jeg har fundet inspiration disse steder + andre, som er udgåede publikationer):

Vindstyrke

Beauford
betegnelse		 Beauford
beskrivelse		 Beauford
gl dansk		 Observation på: Knob m/s
land vand lystsejleren
0 – stille 
Calm		   Stille Røg stiger lige op Havet er spejlblankt Sejlene hænger slapt – roret passer sig selv <1 0–0,2
1 – Næsten stille
Light air		 Or just enough to give steerage way Laber Kuling Vindfane påvirkes ikke Små krusninger uden skum Begyndende træk i sejlet – hvis alle køder slækkes kan roret stadig passe sig selv 1 – 3 0,3 – 1,5
2 – Svag vind
Light breeze		 Laber Bramsejls–kuling Små blade bevæger sig Ganske korte småbølger som ikke brydes Sejlene blafrer livligt båden driver mod læ – skøderne hales hjem. Sejlene fyldes så båden krænger og roret fattes. Ølkassen flyttes ned på dørken 4 – 6 1,6 – 3,3
3 – Let vind
Gentle breeze		 Or that, in which a man–o–war, width all sails set, and clean full would go in smooth water up to 6 knots Bramsejls–kuling Blade og små kviste bevæger sig – vimpler løftes Små bølger, hvor toppene brydes – glasagtigt skum Øllerne kan ikke stå alene men må støttes eller holdes i hånd 7 – 10 3,4 – 5,4
4 Jævn vind Moderate breeze Mærssejls–kuling Støvog papir løftes – kviste og mindre grene bevæger sig Mindre bølger med hyppige skumtoppe Tomme flasker ruller mod hinanden på dørken og må lempes ud over siden 11 – 16 5,5 – 7,9
5 – Frisk vind
Fresh breeze		 Royals &c Rebet Mærssejls–kuling Små løvtræer svajer lidt Middelstore langagtige bølger med mange skumtoppe, evt. skumsprøjt Alle øller til afkøling må nu hales indenbords 17 – 21 8 – 10,7
6 – Hård vind
Strong breeze		 Or that to which a well–conditioned man–o–war could just carry single– reefed topsails and top–gall sails in chase To–Rebet Mærssejls–kuling Store grene bevæger sig Store bølger – hvide skumtoppe overalt Ingen må have ansvar for mere end én flaske ad gangen 22 – 27 10,8–13,8
7 – Stiv kuling
Moderate gale		 Full and by double–reefed topsails, jib &c Tre–Rebet Mærssejls–kuling Større træer bevæger sig, trættende at gå mod vinden Hvidt skum fra brydende bølger føres i striber med vinden Ølkassen har tendens til at kure og hoppe på dørken. En mand sættes til at sidde på den 28 – 33 13,9 – 17,1
8 – Hård kuling
Fresh gale		 Treble reefed topsails &c Klosrebet Mærssejl–skuling Kviste og grene brækker af – besværligt at gå mod vinden Ret høje, lange bølger – bølgekamme brydes til skumsprøjt Flasker kan stadig åbnes af én mand – besværligt at ramme munden 34 – 40 17,2 – 20,7
9 – Stormende kuling
Strong gale		 Close reefed topsails and courses Storm Store grene knækkes – tagsten blæser ned Høje bølger, hvor toppene vælter over – skumsprøjt kan påvirke sigten Flaske må holdes med to hænder – kun øvede personer kan få kapslen af alene 41 – 55 20,8 – 24,4
10 – Storm
Whole gale		 Ot that width which she could scarcely bear close–reefed main topsails and reefed foresails Haard Storm Træer rives op med rod – betydelige skader på huse Meget høje bølger, næsten hvid overflade. Skumsprøjt påvirker sigten Der skal to mand til at knappe op. Tom emballage kan kun smides ud til læ. Meget vanskeligt at ramme munden 48 – 55 24,5 – 28,4
11 – Stærk storm
Storm		 Or that which would reduce her to storm stay–sails Talrige ødelæggelser Umådelig høje søer – havet dækket af hvide skumflager – sigten forringet Øllet har tendens til at skumme ud af flasken. Meget vanskeligt at drikke. Læber flækkes og tænder falder ud 56 – 63 28,5 – 32,6
12 – Orkan
Hurricane		 Or that which no canvas could widthstand Orkan Voldsomme ødelæggende virkninger Luften fyldt med skum, der forringer sigten væsentligt Alle åbne flasker skummer over. Midlertidigt åbningsforbud >64 >32,7
Næste side: Om sikkerhed på søen.