Hvor kom jeg fra?

"SE" vinden !

Urolig vind - 3-4 m/sek. Se nærmere på billedet her til højre.
Det er en dejlig dag til en rolig tur på søen.
Der ingen vind, og kajakklubbens båd spejler sig ligefrem i vandet. Man synes, at det er helt vindstille - - MEN....
lidt længere ude kan man se, at vinden laver striber på vandet, "kattepoter" ville nogle måske kalde det, når vinden lige akkurat sætter vandets overflade i bevægelse.
Striberne kommer, hvor vinden kan finde vej mellem træer eller bygninger på land lige uden for billedets kant.
Vinden er vestlig, og styrken omkring 3 m/sek., altså mere, end man umiddelbart vil tro, når man "bare" kikker.
At sejle nordpå langs søens vestlige bred vil give urolig sejlads, fordi vinden varierer i styrke og retning.

 

 

Urolig vind, ca. 6-7 m.sek. Når man er ude i sejlbåd på en sø er det væsentligt at kunne "se" vinden.
Det er helt fint at kunne se "kattepoterne" når man mener at det er stille vejr, men man skal også være opmærksom på vindens skiftende retninger, selv om vandet også er uroligt, og derfor er svært at "læse".
På billedet her til venstre kan man ane en mørk "skygge", som farer hen over vandet : det er et vindpust - eller en "vindbyge", som viser sin tilstedeværelse på den måde. Det er ikke altid, man kan se et vindpust så tydeligt, men er man opmærksom på dem, der viser sig i forvejen får man mere ro til at tage sig af dem, der ikke kan ses på forhånd - og man kan nyde sin sejltur så meget mere.

 

 

 
 

Urolig vind, ca. 11 m.sek. Mens man er ude at sejle vil vindens gennemsnitlige styrke mange gange ændre sig, blive stærkere eller svagere.
Svagere vind vil tit være en lettelse, men stærkere vind kan give problemer, hvis sejlene f. eks. er sat lidt løst for bedre at fange let vind, og så vil det være praktisk at kunne se på vinden, hvad den har gang i, så man kan få strammet op før et vindkast kommer.

Man kan se det på vandet !!

På billedet til højre kan man se, at vinden er ved at tiltage i styrke, her fra 7-9 m/sek. til ca. 9-11 m/sek. At vindhastigheden ændres kan ses på "vindskyggen", at vandet bliver mørkere på grund af, at vinden danner småbølger, "kapillær- bølger", på de større bølger, og graden af ændringen kan ses af, at der mellem kapillærbølgerne dannes striber, som svagt kan anes på billedet. Samtidig bliver de store bølgers toppe blæst ned, så de danner skumtoppe over hele vandfladen - ikke kun der, hvor bølgerne bremses af bunden under vandet.

 

Bygevejr med windsurfere ved Rågeleje,
vindstyrke ca. 11 m/sek.

DET LOKALE VEJR fra
Hvor kom jeg fra?