• Forord.
• Indhold.
• Båden.
• Sejlteori.
• At sejle.
• Meteorologi.
• Sikkerhed til søs.
• Knob & stik.
• Ordliste.
• Tilbage
• Forsiden

At sejle

Hvor er der mange ting at tage hensyn til, når man vil lære at sejle – får man fat i en "professionel" sejlerbog ser alting helt uoverskueligt ud, med alle de fagudtryk, alle de vendinger og alle de ukendte ting man skal lære at håndtere og kende betydningen og virkningen af, og helst på een gang. Hvad er "lateralcenter"? "sejlcenter"? er det rigtigt, at man kan styre båden ved at flytte sin kropsvægt frem eller tilbage i båden? Er det nødvendigt at lære alle de specielle manøvrer til kapsejlads, når man blot vil plaske lidt rundt på en sø, fordi det bare er lykken, når solen blinker i en bovbølge? Tjah – joe – nogle ting er nok ikke mellem de emner, som jeg opfatter som de væsentligste for at lære at styre en båd sikkert, som f.eks. at vide, hvad tingene hedder, hvis de ikke lige bruges i kommunikationen mellem styrmand og besætning, men der er god mening i at beskæftige sig bådens terminologi og med sådan noget som kapsejlads – i det mindste på klubplan – fordi kendskabet til bådens og ens egne reaktioner og samspillet med andre fartøjer på vandet og med vinden både gør sejladsen mere sikker og mere afslappet – og overblikket, som følger det at være afslappet, øger jo også sikkerheden og dermed nydelsen ved at færdes på vandet – og man tvinges til at bruge chancer og muligheder når man sejler kapsejlads. Men lad os nu tage det helt enkelt: vi skal ud at sejle, så lad os starte:

Indledende øvelser:

Inden man sætter båden i vandet skal den gennemgå et sikkerhedscheck: se efter om båden er tæt, d.v.s. om bundpropper på plads, undersøg om alle liner er der og er hele og uden kinker (knuder), om bailers er lukkede, om anker, øse og padleåre er lagt i båden og om alle, der skal om bord, er iført redningsvest.

Sætte sejl:

Sejlsætning er forskellig fra båd til båd, og den ene jolletype er forskellig fra den anden: enkelte benytter "Günter-rig" eller sprydsejl, de fleste sejler med "Bermudarig", nogle har kun eet sejl, andre to og man kan tit skifte sejl under sejladsen (f.eks. erstatte fok med spiler eller fra standardsejl til stormsejl), så det vil være for omfattende at gå i detaljer med her.
Mange joller har 2 sejl: storsejl og fok; storsejlet sættes normalt først i en hulkel (en skinne) på bommen, hvor slæder eller en indsyet line skal holde sejlet fast mod bommen, og dernæst på masten, også i en hulkel, som sejlets forkant glider i når man haler det op med faldet.
Fokken sættes fast på forstaget med "løjerter", som lader sejlet glide op ad staget.
Men: "se" hvordan riggen er bygget op og sæt sejlene op efter det – under oplæring vil der næsten altid være hjælp at hente hos en instruktør, og en erfaren sejler vil være stolt af at få lov til at dele ud af sin viden.

Lette og lande:

Forskellige måder at slippe væk fra broen under letning.

Når man har sat sejl og sat båden i vandet – eller omvendt – er det tid til at sætte roret på, og måske sætte sværdet på plads i "sværdkisten". Man skal passe godt på, hvordan båden ligger i forhold til bro og vind: den skal helst ligge ved den side af broen, hvor båden blæser væk fra broen. Det er store kræfter, der er på spil, når vinden ta'r fat i sejlet, og selv om båden er solid, kan den let blive skadet, hvis den ligger på broens luv side (vindside) og hugger mod broen, og det vil også være svært at komme væk fra broen.
Når man har kastet los (smidt fortøjningen) driver båden væk fra broen, og man skal have drejet båden til den ene side ved hjælp af roret, så man får stævnen bort fra land. Måske skal man hjælpe den lidt på vej ved at skubbe bommen ud over siden, så vinden bakker båden og så dreje den med roret. Når båden ligger med siden til vinden og med stævnen ud mod søen trækker man bommen ind ved hjælp af skødet, og så kommer der snart fart i båden. Man skal være opmærksom på, at der skal være god fart i båden for at den kan lystre roret, så det er vigtigt, at der er plads til at manøvrere og at der ikke er nogen eller noget foran.

Når man så har været på søen længe nok og skal ind igen, tager man igen hensyn til vindretningen: sejl ind mod broens læside ved at gå op mod vinden, slip ror og sejl, gå ud i stævnen og tag af for et eventuelt stød mod broen og fortøjr båden. Derefter skal roret og kølen afmonteres, og det kan være en god ide at tage sejlet ned eller løsne skødet, så man tager magten over sejlet fra vinden. At lande med en jolle kan være noget af en kunst, både i bedømmelse af afstand og fart og i balance.
Så er det op med båden og rig af: åben bailers og bundpropper for at få evt. vand ud af båden (og husk at lukke bailers og sæt bundpropper på plads igen bagefter), læg forskelligt grej på plads og læg sejlene sammen eller hæng dem til tørre. Er der kommet saltvand på sejlene skal de skylles i ferskvand.

På vandet:

En sejlbåd drives frem af vindens påvirkning af sejlet. Sejlet er en nærmest plan flade, normalt af stof. Hvis vinden kommer ind direkte på den ene kant sker der ikke noget, sejlet blafrer bare. Hvis vinden kommer ind direkte mod sejlets flade vil båden have tendens til at vælte, eller i det mindste drive sidelæns. Hvis vinden kommer skråt ind mod sejlets flade vil sejlet opføre sig ligesom en drage: det vil søge at vende forkanten (forliget) mod vinden, men sejlet (og dragen) bliver holdt af andre kræfter: masten og skødet (eller dragesnoren og halen) og vil så søge at undslippe vinden ved at flytte sig, så vinden glider ud af sejlet – og båden bliver drevet fremad.

At angive retninger på søen:

Båden sejler: Tæt bidevind Bidevind Let bidevind Halv vind Slør Læns Plat læns Rumskøds

Vinden er: Ret forind (stik i stævn) Skral vind Bidevind Foran for tværs Halv vind (eller tværs) Agten for tværs Agten for tværs (låringsvind) Ret agterind/plat vind Rum vind Vinden "skraller" Vinden "rummer"

Retning fra båden: Ret forud / mod vindøjet For om styrbord / på styrbords bov Tværs om styrbord Agten om styrbord/på styrbords låring Ret agterud (Når der ønskes mere nuancerede retningsbestemmelse angives de i kompasstreger.)

Dreje båden:

Krydse

Både af næsten enhver art og størrelse drejes af et ror. Roret er normalt en plade som sidder bag på båden og som ændrer vandets retning når det svinges ud til den ene eller den anden side, og det får bådens agterende til at svinge til den modsatte side af den, roret peger mod.
På en jolle påvirkes roret af en rorpind, som stikker ind over bådens agterpart.
Når man drejer en båd, der drives frem af sejl, må man huske at ændre – trimme – sejlene så vinden kan få fat i sejlet uden at vælte båden: Når man drejer med vinden – "falder af" – skal man "stikke ud" eller "slække" på skødet: lade sejlet svinge længere ud over siden. Vil man "luffe" – gå tættere til vinden – skal man hale ind på skødet, så sejlet kommer tættere mod bådens center–linie.

Halse

Dreje båden mod vinden: Er man på vej mod et punkt, der ligger ret foran båden bliver man nødt til at "krydse" frem, altså sejle i zig–zag, fordi en sejlbåd ikke kan sejle direkte mod vinden, men må holde en kurs på omkring 45⁰ på vindens retning (som det nærmeste). På en mandskabsbåd starter drejningen med at rorgængeren varskoer: "Klar til at vende (stagvende)". Nu ser besætningen efter hvor de liner, der skal betjenes, befinder sig, og om de kan løbe frit gennem diverse blokke uden at fange noget undervejs. Normalt betjener gasten forsejlet og rorgængeren storsejlet. Når man har sikret sig at alt kan foregå planmæssigt melder man "Klar", og rorgængeren varskoer: "Roret i læ", drejer rorpinden til bådens læside, og båden drejer. Midt under drejet svinger bommen over til den anden side p. gr. af vindpresset, og måske skal storskødet slækkes ud. Pas på, når bommen svinger, den tøver ikke for et hoved, der stikker for højt op, men kan slå særdeles hårdt. Mens båden er på vej gennem vindøjet presser vinden forskibet hurtigere rundt, så længe fokken står bak, og så lader gasten fokkeskødet gå og haler ind i skødet på den anden side, til sejlet står som det skal (trimmer sejlet).

Dreje båden med vinden: Hvis man sejler på slør (med vinden) og har brug for at dreje båden, så vinden kommer ind fra den anden side, kan man foretage en "bomning" (mest brugt nu til dags) eller en "kovending" – "halsning" (2 ældre udtryk). Kovending er en farlig manøvre, så man skal holde godt øje med, hvad der sker, og det vil være en god foranstaltning at have øvet den form for vending i let vind, før man forsøger at benytte den under kapsejlads, hvor en bomning er en obligatorisk del af konkurrencen.
Vendingen starter med at rorsmanden varskoer: "Klar til bomning (kovending – halsning)". Ligesom ved stagvending checkes liner for frit løb og der meldes "Klar". Sejler båden med vinden agten for tværs falder man af til båden går plat læns og stikker ud på skøderne til sejlene står tværs af bådens centerlinie. Båden fortsætter svingningen og når agterstavnen går gennem vindøjet skal der hales hurtigt ind på skøderne. Når vinden kommer ind på storsejlets forside svinger bommen over til den anden side med et brag, og kan let kaste en person over bord, hvis den rammer. Når bommen svinger over må man lade skødet løbe lidt ud for ikke at belaste materiellet for hårdt, og en person, der bliver ramt af bommen under en kovending, opfatter ikke altid, hvad det var, der skete. Forsejlet hales over til den anden side.
Pas godt på storskødet under en bomning: det kan nemt "fiske" hjørner på agterspejlet, så sejlet ikke kan svinge helt over, især i frisk vind; i den situation er der stor risiko for, at båden kæntrer, eller at masten knækker eller river mastehullet op.

---

---

Trimme:

Hidtil har jeg omtalt sejl som helt plane flader.
Det er de ikke: de er syet (eller støbt) i en facon der bedst muligt fanger vinden. Formen minder om en fly– eller fuglevinge. Under sejlads buer sejlene, og den facon bevirker, at vinden mindst lige så meget trækker som skubber båden frem. Under sejladsen skal vinden glide hen over sejlfladen, og skal så ledes bagud over sejlets bagkant, agterliget, af sejlets facon. Det skaber naturligvis nogle hvirvler omkring sejlet, både der, hvor vinden slipper sejlet ved agterliget, men også ved forliget, eller omkring masten. Jo færre hvirvler, der er omkring sejlet, des større bliver det undertryk, der danner sig på sejlets forside, og det trækker båden frem, i større grad end det overtryk, der fremkommer i sejlets hulning, skubber til båden. (se iøvrigt tegningerne i afsnittet om sejlteori.)
Når man sejler for tæt til vinden i forhold til sejlets stilling, vil hvirvlerne vise sig ved, at sejlet buler ind lige bag masten, fordi vinden kommer ind på sejlets forside. Det forhold kan man udnytte til at trimme sejlet bedst muligt: Når sejlet viser "bagvinden" kan man enten hale ind på skødet (hvis kursen skal – og kan – holdes), eller man kan falde lidt af, til bulen er forsvundet. På den anden side: hvis vinden er for stærk kan det være en god idè at blæse på bagvinden og søge at holde båden, hvor man føler, at man får mest ud af vinden uden at vælte, hellere bagvind end vand i sejlet! en kæntring er sjældent nem at redde sig ud af.
Det fænomen, som jeg kalder "bagvind" viser sig mest, når vinden kommer ind fra siden af båden, d.v.s. bidevind til halvvind og lidt agten for tværs. Med vinden agten for tværs til plat læns vil sejlet blot virke som en pose, der fanger vinden og skubber båden frem. Kommer vinden fra en retning direkte på tværs af sejlet vil den bygge en pude af luft op i sejlet, og så glider vinden bare af uden at gøre optimalt gavn. Går man på en plat læns med vinden direkte agten fra og sejlet tværs af båden kan der være en fordel i at hale lidt ind i sejlet, så vinden kan komme ud af sejlet igen – eller bedre: krydse lidt med et par halsninger. Den form for sejlads kræver, at man hænger mere ud over siden, og man får mere arbejde med en eller flere bomninger, men man får større fart i båden, og den bliver mere stabil. Men vær på vagt: det kan være, at arbejdet med bomninger æder fordelen ved farten.
Faconen på bådens skrog har også betydning for den retning, man sejler, fordi siderne er buede fra for til agter. Den optimale måde at sejle en jolle på er, at den ligger så fladt på vandet som muligt, det giver balance i vandets påvirkning på skroget. Hvis båden hælder til den ene side (f.eks. på grund af vindpresset) vil den have en let tendens til at dreje til læsiden. Og man kan til en vis grænse styre ved at anbringe vægten forude eller agterude, det udnyttes til fulde ved windsurfing.

Træning på vandet:

Uanset om man vil sejle kapsejlads eller hyggesejlads er træning nødvendig. Først og fremmest for ens egen sikkerhed, men også for at beskytte andre søfarende og materiellet. Den væsentligste træning er selvfølgelig at sejle for rutinen, men det er også ret vigtigt, at man kan lette og lande med båden – ikke mindst i fyldte havne – og vende, sejle hurtigt og sejle langsomt (det kan specielt være godt at kunne sejle langsomt og så pludselig sætte fuld speed på ved starten af en kapsejlads), samle ting op fra vandet (f.eks. en person, der faldet over bord) og standse ved en bøje (f.eks. for ankring).
At kunne sejle langsomt og at kunne stoppe båden er praktisk, især ved "Mand Over Bord" (MOB)–manøvrer, og så skal man lige huske: når man skal samle en person op fra vandet skal det forgå fra bådens luvside! for at båden ikke skal drive ind over personen.

Træning på land:

Det er sjovt at sejle jolle: man kommer ud i den friske luft, man får mange spændende naturoplevelser med og man føler tit, at det går rigtig stærkt – og når en lille jolle planer i frisk vind, er det bare lykken! – men er man utrænet bliver man øm i benene og mavemusklerne når man har hængt ud over siden på båden i en times tid.
Vil man udvikle sin sejlads og få mest muligt ud af sin båd er der god mening i at udføre noget fysisk træning på land: Der skal kondition til at sejle jolle, så løb og cykling er gode bud på konditionstræning.
Vil man kunne hænge i en kapsejladsjolle i lang tid, bruger man mavemusklerne meget, og for at træne dem, vil "sit up's" være alle tiders øvelse, sammen med en "hængebænk": en skammel under knæhaserne, fødderne under en radiator eller andet, der ikke kan løftes, og læn dig så så langt bagud som du kan uden at røre gulvet med bagdel, skuldre eller hoved. Læs blot morgenavisen i denne stilling – og gør det grundigt, det gi'r mavemuskler!

Næste side: Om meteorologi.