At rigge en båd forsvarligt til er først og fremmest et spørgsmål om at se logikken i den løbende og den stående rigs opbygning og placering
Men det er lige så vigtigt at kunne anbringe de forskellige dele forsvarligt, d.v.s. at anbring liner, der skal sidde permanent (f.eks. fald) så de ikke løsner sig i utide, og sætte liner, der skal håndteres under sejladsen, på en måde, så de er lette at få fat på og let kan løsnes, men ikke forsvinder ud af eventuelle blokke ved uheld.
Derfor er det vigtigt at kunne lave nogle knuder (knob og stik), som er sikre til formålet, og som er lette at løse op igen.
Gennem mange århundreder har sømænd perfektioneret kunsten at binde knob, og selv med de højteknologiske både, som benyttes i vore moderne tider, er det stadig de samme knob og stik, der holder sammen på det hele.
Mange er i tvivl om, hvad de forskellige knuder er for noget: er det et »knob« eller er det et »stik« ?? - og hvad er bedst til hvilken brug ??
Det er bedst, at vi taler samme sprog, så lad os lige gennemgå nogle udtryk der har forbindelse til »snore« - som vi herefter vil kalde »liner« (mest om flettede reb) eller »reb« (mest om snoede liner). Jeg kan også sagtens finde på at kalde en stump tovværk for »en ende» hvis jeg bare skal bruge den ene ende af rebet.
Linen danner en »bugt«
På illustrationen her ved siden af kan du se, hvordan de forskellige dele af et stykke tovværk oftest benævnes: den yderste ende af linen kaldes »tampen« og den inderste kaldes mest for »den stående part« – uanset om den er sat fast ved hjælp af tampen i den anden ende – og somme tider kaldes den for »løberen«. Linen mellem de to benævnelser danner en »bugt«).
På det lille billede danner linen et »øje«. Et øje på et stykke tovværk kan både laves til at glide og til at være fast (som f. eks. på et pælestik). Det kan tit gi' et fint resultat, hvis man lige gi'r sig tid til at bemærke, hvordan de to dele af enden ligger over hinanden: laver du et pælestik skal tampen presse det lille øje fast mod den stående part, så øjet »kniber« stikket fast!! (det er da helt klart, ikk'?)
Linen danner et »øje«
Og så var der lige det der med knob og stik: med et knob »knober« (knytter) du to liner sammen, eller laver »en knude«, mens et stik »stikker« (sætter) linen fast på/i et eller andet: en fortøjningspæl (f. eks.med »dobbelt halvstik« for kort tid) eller om sig selv - netop som i pælestikket (som du bruger til en mere sikker fortøjring).
Generelt bindes knob på tværs af kordelerne, så derfor er det heller ikke ligegyldigt hvilken vej rundt et knob bliver bundet! D.v.s. at ved højreslået tovværk (hvilket er mest forekommende) føres tampen med uret opover den anden tamp. Føres tampen mod uret , vil denne ligge langs med kordelerne , og knobet vil derfor lettere glide op!
Se grundigt på billederne her ved siden af: til venstre er knobet startet på tværs af kordelerne, til højre er knobet startet på langs med kordelerne.
Hvis du vil læse lidt mere om tovværk, reb og knob og stik kan du se på denne side, som jeg har scannet ind fra lærebogen i Praktisk Sømandskab af Kaptajn Knud Hansen udgivet af Høst og Søns Forlag i 1962.
Knobet påbegyndt på tværs af kordelerne
Knobet påbegyndt på langs af kordelerne
Denne »knob–guide« er hovedsagelig møntet på joller,
men kan naturligvis lige så godt bruges ved tilrigning af kølbåde, dimensionerne på linerne er bare lidt større.
Om du vil rigge båden op på land eller du vil sætte den i vandet først, er en smagssag – hvis det drejer sig om en–mands joller som Laser eller Europa, er det tit mest praktisk at sætte sejlet op mens båden ligger på land, mens nogle større joller med flere sejl kan være vanskelige at håndtere på land, hvis der er god vind.
I de fleste tilfælde strækkes sejlene på mast og bom i en hulkehl, og trækkes op ad masten med et fald og strækkes ud ad bommen med en udhaler. Disse liner er for det meste fast installeret på mast og bom, og bør bindes fast i sejlets hjørner (faldbarm og skødbarm) med et »forkert halvstik«, hvis man ikke har installeret en sjækkel eller karabinhage i linen.
Denne oplysning er nok kontroversiel, fordi mange (også "officielle" vejledninger) sværger til pælestik, men ved uheld (forkert binding) kan det gå op, hvorimod »forkert halvstik« vil knibe sig sammen ved belastning – og er nemmere at løsne igen. Jeg bruger selv dette stik, hvor jeg har brug for en sikker "knude". Anbefalingen af brugen af forkert halvstik kommer i øvrigt fra den før nævnte lærebog i praktisk sømandsskab.
»Forkert halvstik« i faldbarmen på stagsejl (fok)
»Forkert halvstik« er et dobbelt halvstik bundet udefra
Når sejlet er hejst skal faldet sættes fast på en »klampe«, der normalt sidder på masten, ved hjælp af et par »krydstørn«. Mange vil hævde, at for at sikre at linen bliver på klampen skal man afslutte med et »bidevind–stik«; det vil jeg fraråde, fordi man ved kæntring kan få problemer med at løsne faldet fra klampen, hvis man får brug for det (det kan være meget svært at rejse en båd med et sejl, som vandet ikke kan komme ud af).
Udførelsen af stikkene er de samme på en klampe.
Krydstørn på kofilnagle.
Bidevindstik på kofilnagle.
Når sejlene er hejst skal skøderne sættes på plads.
For storsejlets vedkommende vil skødet oftest være skåret i en talje, og sidder permanent på i hvert fald bommen; er det tilfældet skal den løse blok sjækles i beslaget i bådens cockpit eller en løjgang; i Laser– og Optimistjoller skal storskødet skæres i en winch–blok i bådens bund.
Forsejlet skal bruge 2 skøder, som går fra skødbarmen til hver sin side af båden. Den enkleste måde at binde skøderne til fokken på, er at bruge samme line til begge skøder, og binde den fast i sejlet med et lærkehovede.
I alle de løse tampe på skøderne (og faldene med) skal man lave et stopperknob, så tampen ikke forsvinder ud gennem blokke og lineledere. Selvfølgelig kan man lave et enkelt halvstik, men det er upålideligt og kan gå op; det mest effektive stopper–knob er flamsk knob eller, som de fleste kalder det: »ottetals–knob«
Halvstik på fokke–skøde.
Lærkehovede.
Flamsk knob eller »8–talsknob«
Båden er sat i vandet, og skal fortøjes – og helst så den bliver ved broen til alt og alle er klar til afgang.
Til kort tids brug er et dobbelt halvstik udmærket, blot skal man være opmærksom på det, for det kan nemt løsne sig, hvis båden hugger lidt i fanglinen.
Lidt bedre er dobbelt halvstik om egen part, som ikke er så påvirkeligt af bevægelser, fordi det inderste halvstik bliver knebet fast mod fortøjningspælen/–ringen.
Blandt de sikreste knuder til fortøjning er det mest misforståede stik: pælestikket. Flere steder på internettet har jeg set, at dette stik "går op, bare man ryster det"; sludder, pælestikket skal nok holde, når bare det er bundet rigtigt, bl.a. skal tampen slutte inden i sin løkke. Stikket har sit navn efter det, det er beregnet til: at lave en løkke, som ikke glider ved hårdt træk, og som derfor er nemt at flytte fra pæl til pæl, og det er altså også fint til fortøjning.
Jeg foretrækker selv at fortøje mine både med et baghånds–knob, når jeg ikke kan holde øje med fortøjningen. Baghåndsknobet er enkelt at binde, det er sikkert og det er let at løsne igen.
Dobbelt halvstik
Pælestik.
Dobbelt halvstik om egen part. Baghåndsknob.
Et andet omdiskuteret knob er flagknob, (også kaldet skostik).
Flagknobet har fået sit navn efter sit mest brugte område: at binde flag på en flagline. Det er særdeles velegnet til at knobe 2 forskellige liner sammen, og er derfor godt bl.a. til flag, hvor flagets liner ikke nødvendigvis er af samme »lødighed« som den line, flaget skal hejses med.
Fra mange sider påstås det, at flagknobet ofte går op af sig selv, men det sker kun, hvis det er bundet den gale vej på snoet tovværk (f.eks. en tre–slået line).
Flagknob.
Så når du nu har rigget båden forsvarligt kan du trygt hejse flaget og ta' ud på eventyr, knobene og stikkene skal nok medvirke til en rar og problemfri sejlads!
Rigtig god tur.
Kilder og relevante links.
Billeder:
De tegnede billeder er i de fleste tilfælde fra Kaptajn Knud Hansen "Praktisk sømandsskab" 1960 (opr. 1947).
Fotos på »neutral« baggrund har jeg fået af fhv. sætteskipper/styrmand Rolf Hartvig-Hansen i forbindelse med en diskussion om "upålidelige" knob og binderetning af knob
De »kulørte« fotos er egen produktion.
Links:
HiS Flagknob–mail En diskussion om "upålidelige" knob og måden at binde knob på.
http://www.frivagt.dk/ Dette er en samling assorterede men aldeles relevante artikler (for alle former for sejlere og andre nysgerrige) fra alle verdenshjørner og om alle emner.
