Spilersejlads

Spileren:

Med vinden agter ind er presset i sejlene ikke nær så stort som på bidevind. Der kan sagtens føres meget mere sejl, og i kap­sejladsjoller sætter man derfor en spi­ler. Det er et stort, ballonformet sejl syet af en meget let nylondug, som kan stå udspilet selv i en let brise.

På plat læns virker spileren som en stor pose, der skal fange mest mulig vind. På agten for tværs trim­mes spileren derimod ligesom de an­dre sejl til både at udnytte det di­rekte vindpres og den skrå luftstrøm, Med sin dybe kurve kan spileren give luftstrømmen stor drejning agterover, så jollen opnår stor fart.

Til en spiler hører en spilerstage, der sættes på masten og holder spilerens luv hjørne i en fast position. I læ side skødes spileren næsten lige­som fokken, men til et punkt meget længere tilbage i jollen.

Nogle kalder den line, der holder spiler og spilerstage i position til luv, for »luv skøde«, men det er en ukor­rekt betegnelse. Desuden kan det gi­ve årsag til misforståelser, når der f. eks. siges »hal spilerskødet«. Hvil­ket skøde er det så? »Skødet« i luv kaldes gajen eller agterhaleren.


Kilde:
RICHARD CREAGH–OSBORNE: SEJLERBOGEN
Fogtdals Bogforlag 1973, ISBN 87 4270048 5


Til sidens top