Spiler–problemer

1. Timeglasset

   Et almindeligt problem når spileren sættes. Ofte skyldes det, at spileren var snoet, da den blev pakket ned. Det kan også skyldes, at spileren blev sat for langsomt, så den blafrede om­kring og blev snoet.
   Sæt spileren hurtigt og hal samtidig ind på skøde og gaj for at skille de to barme ad.
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

2. Rulninger mod luv

   På læns skal storsejl og spiler trimmes sådan, at de afbalancerer hinan­den (II, øverst). I et frisk pust vil jollen accelerere og bevare balancen. Hvis spileren derimod trækker mere mod luv, end storsejlet presser mod læ (II, nederst), kan pustet få jollen til at krænge voldsomt mod luv. Be­sætningen har ikke mange chancer for at holde jollen i balance, særlig ikke da der ofte vil komme en serie rulninger hurtigt efter hinanden, hvis jollen ikke kæntrede første gang.
   
   Problemet skyldes, at skødet er slækket for meget og stagen halet for langt agterover. Sørg for at spileren trækker lige frem og hæv stagen lidt i frisk vind, så spileren løfter mere. Masten virker som en vægtstang, og når spileren trækker i den, trykkes stævnen lidt ned. Selvom besætnin­gen kan rykke lidt agterover, gør det jollen ustabil i frisk vind. Trækker spileren derimod lidt opad, vil et pust ikke trykke stævnen, og jollen accelererer bedre.
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   
   

3. Jollen skærer ud

   Jollen kan begynde at skære ukontrolleret til luv af tre grunde: på halvvind, hvis rorsmanden prøver at gå for tæt til vinden i et pust, på slør eller læns, hvis en kraftig sø bringer jollen ud af kurs og endelig, hvis rorsmanden mister kontrollen over jollen under en bomning.
   I frisk vind vil en skæring med spiler let kunne ende med kæntring, for besætningen vil ikke have mange chancer for at afbalancere jollen, når den store spiler begynder at trække direkte tværs. På halvvind starter problemerne ofte med, at jollen kom­mer til at krænge så meget, at roret løftes delvis ud af vandet. Sejlenes træk i masten, der hælder til læ, får jollen til at skære op i vinden og krænge endnu mere.
   Det gælder først og fremmest om at holde jollen oprejst. I et pust må besætningen hænge så meget ud, de kan, og rorsmanden må falde lidt af. Er det ikke nok, må gasten slække spilerskødet, men det er en nødløs­ning. Klapper spileren sammen, op­står der nye problemer.
   Sværdet skal være halvt eller tre­kvart oppe. Med et vippes værd vil det samtidig flytte lateraleentret læn­gere agterover, så jollen bliver lidt mere kursstabil.