Må jeg få din kommentar.
God vind.
God sejlads.
DD 137848
Svaret:
D's meddelelse ovenfor indbyder til diskussion om for/agter vægt i modvind. Ed Adams artikel i "Salling World" om Robert Scheidt klargør mange af hoveddelene af denne bevægelse.
Jeg har fundet det meget nyttigt at fastslå om og eksperimentere med de rene effekter af at flytte på vægten uanset bølgernes bevægelser:
Når vægten lægges fremover i båden skubbes boven ned i vandet, hvilket forøger længden af vandlinjen. Det har det med at give mere kraft på styring mod luvart – begge dele godt for bådens sigtelinie. Båden skulle føles som er kølvandsrillen tæt og snæver med boven presset sådan ned. De fleste af os sætter vores forreste ben under hængestroppen og læner vores forreste skulder ned og frem for at opnå denne tilstand. Ulempen ved denne tilstand er at båden hurtigt taber fart hvis vi laver en styre– eller hænge fejl
At flytte vægten agterover gør vandlinien kortere ved at løfte bovens v–form ud af vandet. Dette resulterer i et bredt kølvand med nærmest løs styring, som er fint til at give høj fart. Båden føles livlig og accelererer fremad fremfor at skære op. Den mest brugte metode til at flytte vægten agterud med er at stikke agterste ben under stroppen og rulle skuldrene UDAD og bagud. Understreg UDAD.
Næste gang du kommer ud for at sejle i vejrforhold med vindstød og fladt vand til fuld fart, kan du eksperimentere med disse to forskellige metoder. Du bør så finde, at med vægten agter vil du være i stand til at sejle tættere til vinden end hvis du har vægten forude.
Gæt så, hvad der er den langsommeste facon i bidevind? Dårlig hængning fremover i cocpittet, mens man læner sig fremad for at hvile mens man slækker ud på skødet. Dette er lige præcis, hvad vi alle gør når vi bliver trætte. Kendskabet til og påmindelse om disse faktorer hjælper dig til at "rotere" din hængning fra det ene ben til det andet for at hjælpe på blodomløbet – og for bedre balance mellem fart og højde.
Lad os lege, at vi sejler bidevind i en jævn vind, 8–9 m/s fralandsvind. Bølgerne er forholdsvis korte, men vindstødene er skrappe og hurtige. Vi ser et vindstød komme mod os og strammer op på kicking–strap'en så meget som vi finder nødvendigt 1–2 bådlængder før vindstødet kommer. Da vindstødet rammer opdager vi, at det har opdrift, og svarer omgående igen med hård hængning på det agterste ben mens vi skærer op. Vi slækker kun ud på skødet i den første bådlængde af vindstødet, og strammer det så op til blok–på–blok så snart vi har fundet vor nye kurs i vindstødet. Så snart alt er stabilt og roret neutralt kan vi rulle tilbage til ens belastning af benene og fortsætte med at hænge ud gennem vindstødet.
Når vindstødet dør ud kan vi slække på kicking–strapen mens vi læner os fremover idet belastningen overføres til det forreste ben. Afhængig afvindpustene kan vi fortsætte med let krængning eller helt fladt. Metoden med let krængning og vægten forud er ekstrem effektiv for fast kurs og kraft i vejr med vindbyger. En bonus ved denne metode er, at den holder din bagdel oven over vandet, og når du har belastet det forreste ben kan du hvile det agterste "power" ben mens du afventer det næste vindstød. Når næste stød kommer: klar.. ..3– 2– 1–wham! Agterste ben belastet, skuldrene HELT UD og BAGUD. Race gennem vindstødet, føl ilden i maven og i benene, nyd sprøjtet mens du blæser gennem vinden – lækkert og fladt!!
Når du forstår og kan føle denne teknik i fralandsvind kan du langsomt udvikle en god teknik til større bølger. Sammenstød med bølgerne kræver "agter/speed" metoden, mens man benytter de flade "pauser" imellem bølgerne til "forud/kurs" metoden. Ed Adams understreger, at det at flytte vægten til det agterste ben hurtigt hjælper med til at skubbe boven dybere ind i bølgen mens du troner over den – og holder boven fra at "brase" tilbage i vandet. Vi ved alle, at når vi holder boven på kurs gennem et roligt spor af vand holde vi fart – at "banke pæle" er ubehageligt og har tendens til at sende vand ind over fordækket og ned i cockpittet.
Den hårdeste del af at udvikle en god teknik er, at de fleste af os mangler de nødvendige kræfter som skal bruges til skiftene til det bagerste ben igen og igen. Det er her, farten kommer fra når man er ved at blive overmandet, så gør det til et mål at øge frekvensen og kraften som du bruger til at være helt udstrakt under hængning med agterste ben som anker.
Jeg håber, at dette giver dig et par ting mere at prøve og kan åbne nogle nye muligheder for din teknik, både i fladt vand og i bølger.
Luther Carpenter,Udfordringen:
Luther, hvad med roret under disse forhold? Foregår al styring ved at flytte vægten, eller skal man bruge roret til at hjælpe med styrearbejdet op ad forsiden og ned ad bagsiden på en bølge? I CORK talte min 15 årige dreng med et par top–sejlere om disse ting, og den ene forklarede ham, at han skulle styre sådan, at hans bov ville bevæge sig i cirkelbevægelse rundt om bølgerne. Det lyder fornuftigt, men hvor megen styring kan udføres med kroppen, og til hvor meget skal styrepinden gøre?JD
Svaret:
I forhold, lettere end "max power" (fuld hængning), prøver vi sædvanligvis at holde rorets bevægelse på et minimum for at undgå modstand. Som det fremgik af vor tidligere diskussion om let luft/bølger, vil der helt klart blive brug for noget arbejde med roret. Jeg ynder at spørge mig selv om og tænke på den aktuelle størrelse på bølgerne – er de blot bumlede bølger, som sinker båden, eller er det rester fra stærkere vind, som har skabt større bølger?
Den sidstnævnte situation har tendens til at frembringe bølger, som rejser sig højere end overkanten af boven og kan måske sende vand ned i cockpittet. Som vi alle ved er det en alvorligt detalje, som vi prioriterer højt at undgå. Her er reglen, at alle kneb gælder for at holde boven over vandet. En aggressiv styring er ok, også selv om den sommetider er ude af takt med kroppens bevægelser.
Vi søger også at have øje for ikke blot den bølge, som vi netop kommer til, men ligeså vel de næste to. Hvis vi overskuer bølgerne på denne måde kan vi bedre styre RUNDT OM de værste bølger, endda på bekostning af højden (kursen). Under min opvækst og udvikling til rorsmand, hørte jeg altid de store sejlere snakke om dette "styre rundt om" koncept, men det varede adskillige år før jeg rigtig kunne aflægge min perfekte kølvandsfure og finde den blødere vej gennem vandet. Selvfølgelig blev denne bølgeteknik først rigtigt et middel til større fart, da jeg begyndte at se efter bølger sætvis i stedet for at koncentrere mig om "min" bølge.
Jeffs spørgsmål ovenfor relaterer sig sikkert ikke til bølger, så store som "over–boven–sæt". Styrepindens bevægelser bør relatere direkte til kroppens bevægelser og hældning – læne sig mod læ for at skære op, læne sig mod luv for at holde neutral styring eller for at falde af. Som vi talte om i den tidligere post, er nøglen til at holde farten at holde læ dæks–kant fra vandoverfladen. En typisk cirkel af bevægelse vil se således ud:
--- nærme sig bølgen mens man falder en lille smule af, hæld let mod læ, stik en smule ud på skødet. Når bølgen passerer under mastefoden trimmes skødet hurtigt (kraft på med skødet – speed fremad gennem bølgen). NU kan du se efter læ dæks–kant for at konstatere, "hvor du er". Hvis kanten ryster eller hænger må du slække på skødet og læne dig mod læ mens du skærer op. Mens båden øger fart skal du trimme og presse ned med bagdelen og skuldrene. Oversku den næste bølge ---
Så længe du er i takt med båden vil der være en smule modstand på roret, selv om der er bevægelse i roret. Selv om vore bevægelser i båden er hurtige og effektive vil vi undgå at støde til eller rive i rorpinden med magt – gem den slags til den super–fysiske bidevindsejlads.
Luther CarpenterExcellent post re: light air on the Laser list server.
Jeg er netop begyndt at sejle Laser igen efter en lang pause (6 år). Jeg havde stor succes på min første regatta (nr. 2 på Buzzards Bay Regatta), og ønsker at se, hvor god jeg kan blive. Det er meget belejligt for mig, fordi jeg arbejder hos Vanguard, så jeg har alt udstyr til rådighed.
Jeg vil specielt gerne arbejde med min fysiske kondition. Jeg har ikke sejlet nok i stærk vind for nylig til at kunne vide, hvad der er mine svagheder, men jeg har set efter i US Sailing Website og andre steder for at få gode råd om at blive "Laser rå"
Mit næste mål er ACC's om 3 uger. Hvad bør jeg koncentrere mig om fra nu og til den tid. Min generelle kondition er ok, jeg sejler meget og cykler og svømmer. Mine ben er absolut stærkere end min overkrop, og hele kroppen kunne sikkert trænge til nogen træning.
Efter ACC's har jeg planer om at deltage i PanAm Trials og Miami OCR, det kommer an på, hvor cool Chip ønsker at virke.
Og hvad er en god all–round vægt? Jeg er 185 og vejer 90 kg. Jeg har taget nogle kg på, fordi jeg har været gast på 505ere, men jeg har ligget mellem 85 og 95 kg de sidste par år. Hvad er målet?
Tak for al hjælp, du kan give, og jeg håber snart at se dig ved en regatta.
DK
Svaret:
Dave,
Efter min opfattelse er din størrelse optimal. Jeg mener virkelig, at 90 kg er målet, så udsving til den ene eller den anden side af det afhænger af dine vaner med at tage på/tabe dig i forbindelse med begivenheder. 185 cm er selvfølgelig også en excellent stump vægtstang at arbejde med.
Til dato er den bedste kilde til Laser træning Michael Blackburns bog "Sail Fit". Sejler–verdenen af skreget på en speciel sejler–bog – Blackburn leverede den. Nogle hævder, at de er uenige i noget hist og her i bogen, men jeg mener, at alle bør anskaffe den, læse den, og så bruge den efter deres eget ønske. Jeg købte 20 af dem hos SailCoach fyrene (de har egen WEB side og kan også findes på ISAF siden). Jeg sendte den til de fleste af topsejlerne i US.
Blackburn kan lide følgende sportsgrene og øvelser som fysisk forberedelse til konkurrence (opstillet i rækkefølge):
Da jeg ikke har set dig sejle er det vanskeligt at foreskrive hvad du bør gøre de næste 3 uger. Men jeg vil påstå, at en forbavsende stor del af US sejlere har en ret dårlig hænge–teknik, som starter lige fra tåspidserne.
Hængebukser er et MUST! Jeg har for nylig fået "Magic Marine" typen, og synes godt om dem.
Tilbage til formen – du bør sejle med hængestroppen stram nok til tvinge dine fødder til at blive strakt med strittende tæer. Du skal stræbe efter at din krop er så strakt som muligt fra tæerne til hofterne, For mange går den store forskel fra en løs strop og tæer, der peger mod bommen til udstrakt stilling. Mange finder det ukomfortabelt, fordi deres ankler ikke kan understøtte udstrækningen eller vægten. Jeg tror, at opøvelse at fleksibilitet i anklerne vil fremskynde denne proces, så stræk oversiden at fødderne og anklerne (dette vil også kunne give større komfort og bevægelse i cockpittet på læns med større fart som resultat). At arbejde på din hængebænk kan give dig masser at afslappet tid med perfekt stilling – på den måde kan du fokusere på teknikken når du endelig kommer ud i rigtig hængevind.
Den anden teknik, som skal udvikles, går ud på at træne i at hænge ud i de 3 kraftudgaver, som din krop tilbyder:
Skift mellem positionerne efter behov for at få blodet til at rulle i benene mens du hænger. At udvikle en god skifteteknik mens man holder vægten ude over siden er meget vigtigt, men noget, vi ikke taler nok om. Man har brug for at give hvert ben et lille hvil mens man holder farten oppe, men uden egentlig at lette ret meget at presset på riggen.
Essensen af at hænge er meget et psykologisk spil, såvel som fysisk. I år har jeg besluttet mig til at hænge ud – jeg mener: virkelig hænge ud! Nu skal det være mit våben frem for min frygtede aktivitet.
Denne attitude kan få dig til virkelig at gå ind for træningen på det udvalgte område. Når jeg sejler i let vind arbejder jeg for fuld udstrækning mens jeg hænger og søger efter den rette stilling. Det forbavser mig altid, at når man føler, at nu kan kroppen ikke mere, så arbejder den igen for højtryk efter bare en kort pause.
Steve Bourdow fortalte mig en gang om hans attitude til hængning:
Hvorfor vil nogen læne sig ind? Fordi det gør ondt? Jeg ta'r mig ikke af at det smerter.. hæng ud! Hvad for noget – kan du ikke? Hvorfor ikke – brækker dine ben? Der er ingen undskyldning for ikke at arbejde hårdt på at hænge
Steve's mening i denne diskussion er helt klar: vi giver egentlig op længe før vore kroppe gør. Hvis vi kan lære at bevare en positiv holdning til hængning og kan træne os op til kort–tids genvinding at kræfterne på vandet vil vore præstationer helt givet forøges. Og når hængeteknikken bliver en fordel vil vi opdage, at vi arbejder yderligere på at drage fordel af det – ligesom at spise og sove ordentligt og kun drikke én øl før en stor dag på vandet.
Læs Blackburns bog, byg dig en hængebænk, race mod vinden! Lyder nemt! Lyder skægt!
Luther Carpenter
Udfordringen:
Wow, det er god information.
Alle mine 4 stævner i Laser har foregået i let luft og jeg lider stadig under det.
Hvad med starten.. Jeg blev slået så grundigt af canadiske Lasere at det slet ikke var sjovt.
Hvilke ting skal man se efter?
Hvad er en god fremgangsmåde for træning?
Hvor mange både bør der være for god starttræning, hvad er fremgangsmåden?
D
Svaret:
Fint, at brevet ku' hjælpe – tak for de venlige ord!
Selve starten er naturligvis et område, som kræver en længere liste fuld af evner. Din interesse tvinger mig til at stjæle Gary Bodie's kursus om starten og skrift i Laser Sailor. Det vil dække starten, rækken af aktioner på linien, hvad man kan forvente og hvordan man bliver tilfreds under de fleste forhold.
Mellem Gary's lektion og mine tanker skal du betragte starten på denne måde: ansvaret for 95% at din succes hviler på DINE skuldre. At skyde skylden for en dårlig start på et eller andet fjols, som brasede ind i dig eller kom hurtigt frem ved at tage din vind er ikke acceptabelt!! Det meste at tiden kan du se sådanne situationer udvikle sig, og med fornuftig handling kan du redde dig ud at ubehagelige situationer og få det bedste ud at den tiloversblevne tid. Se videre i Laser Sailor for yderligere....
NU skal vi over til, hvad du kan gøre omgående. Her nogle facts
Ovenstående liste gør det klart, hvad hjemmearbejdet skal bestå at – hver gang du er ude at sejle bor du prøve mindst 20 minutter på manøvrering med meget lav fart. Først luf op og lad båden komme så tæt på fuld stop som du kan uden at miste styrekraft. Når du nærmer dig "stall zone" (hvor du mister styring og begynder at drive agterover) falder du af til du fanger vinden mens du stikker ud på skødet for at undgå acceleration. Bliv i denne postion i ca. 20 sekunder, og drej så op til næsten modvind. Skift frem og tilbage mellem disse to tilstande og hold positionen så længe som muligt, men fald af lige før du mister styringen.
Udvid så øvelserne: større udsving mod læ (med bred vinkel – sejl langt ud) UDEN at accelerere når du falder af, og så accelerer når du skærer op, så båden har drive og fart til at drive omkring 3 bådlængder direkte mod vinden – gentag denne øvelse flere gange
Gentag så disse øvelser, men kombinér dem med kraftig fartforøgelse når du falder af, som om du prøver at lukke et hul for en der kommer på bagbords kryds for at hugge "dit" hul. Så snart du har nået 50% fart, vrid båden direkte op i vinden mens du skubber bommen ud for at tvinge båden til et hurtigt farttab. Du skal ikke holde bommen ude længe, ellers vil du ikke kunne holde den hurtige reaktion. Bak bommen som bremse, slip og glid fremover. Du kan altid bakke bommen lidt igen, hvis du stadig har for meget fart på.
Lyder det ikke nemt? Det er ikke overstået endnu! Nu skal du opøve dine evner til at krydse, mens du sejler med 10 – 20% fart. Drej båden som ved et normalt kryds, men MODSTÅ trangen til at flade ud og accelerere ud at drejningen, især når du krydser fra bagbord til styrbord. Du skal prøve roligt at krydse fra bommen i yderstilling på den ene side til yderstilling på den anden side med følt styring hele vejen, men uden på noget tidspunkt at øge farten til over 20%. Mens du gør krydset færdigt tilbage til styrbord skal du fortsætte med at vinde højde så meget som muligt før du mister styring.
Sidste fase er at indøve egentlig trim–and–go teknik. Udfør et par eksplosive "falde af'er" ind i et hul i læ og så trim og flad ud (med magt og kraft). Omgående sejl båden fuldstændig fladt og meget højt, den inderste ticklers skal stå lodret op. Hold båden perfekr fladt og højt til vinden i 1 minut.
OK, den acceleration var en drøm – vi får aldrig brug for at falde af så meget på linien, så gør langsomt vinklen mindre mens du sagtner fart. Du skal altid ende med at sejle super fladt mens du holder en præcis styring. Det er i denne situation, at strakte og veltrænede ben giver fuldt udbytte.
En rigtig god ting ved Laseren er, at det at lege med stiksværdet på linien er et effektivt værktøj. Arbejd dig gennem ovenstående øvelser og eksperimentér med de forskellige højder for:
Nå, disse øvelser skulle gi' dig en god start. Arbejd hårdt med skødet med at stramme op og stikke ud hele tiden for at holde skødet stramt og klar til alt muligt. Hvis du virkelig kan benytte arsenalet at langsom–fart–teknikker vil det være langt nemmere at klare de ubehagelige myldretids problemer, der kan opstå på startlinien når nerverne står på højkant mens uret tæller ned. Der er intet værre end at være lige på linien i rette tid og så blive presset ud fordi man ikke har værktøjet til at holde positionen (jeg taler at erfaring).
Lad mig høre, hvordan din næste start går.
Luther Carpenter