Disse instruktioner er en generel guide til rigning af en Laser–jolle.
Som følge af af produktionen kan enkelte dele være let modificeret i forhold til de viste.
Denne manual er ikke en instruktion i at sejle fartøjet, og den må ikke anses for at være egnet til formålet: at lære at sejle jolle.
|
- Sejl (storsejl)
- Sejlpinde (x 3)
- Bom
- Mast
- Kølsværd
- Ror
- Rorpind
- Skøde
- Løjgang
- Kicking strap
- Cunningham hal
- Stævnøje
- Cunningham klemme
- Udhal
- Elastik til sværdet
|
Tilbehør til Laser-jollen |
Check, at alle dele, som hører til jollen, er til stede.
|
- Under–mast
- Top-mast
- Kølsværd
- Rorpind og –forlænger
- Ror
- Sejl
- 3 sejlpinde
- Skøde (ca. 12 m 8 mm flettet line)
- Skødeblok
- Løjgangs line
- 2 løjgangs-blokke
- Kicking strap line
- 2 Kicking strap blokke
- Skødbarms udhalerline
- Sværdets positions–elastikline
- Cunningham line
- 2 Clips-blokke
- Bom
|
Når du ved, at alle tingene er til stede kan du begynde at rigge båden til:
-
Start med at samle masten.
Masten består af en undermast og en topmast. Der er 3 typer af den "normale" Laser: Juniorstørrelsen med 4,7 m2 sejl, Radial med 5,7m2 og Standard med 7,06 m2 sejl. Forskellen består i forskellige størrelser på undermasten (og naturligvis sejlet), resten er det samme på alle både.
De 2 dele skal simpelt hen sættes sammen. Oprindelig er der sat pile på top– og undermast, og de bør mødes når masten er samlet, men det er ikke vigtigt.
-
Husk at sætte sejlpindene i lommerne i sejlet.
Der er 3 sejlpinde, 2 lange og 1 kort.
Formålet med sejlpindene er at holde den buede agterkant, kappen, ret. Kappen er den del af sejlet, som stikker ud over en lige linie fra mastetoppen til bommens bagerste ende, bomnokken.
-
Sejlet sættes på masten ved at man stikker masten ind i en "kanal" langs hele sejlets forkant. Det er vigtigt, at man ikke vrider sejllommen rundt om masten, men at man får kanalens søm til danne en lige linie fra mastetop til lige over beslaget til bommen, svanehalsen.
- Når man skal sætte masten med sejlet på båden er det praktisk først at sikre sig, at mastehullet i fordækket er rent for sand og blade - og smådyr, ikke at forglemme.
Det er mest hensigtmæssigt at sørge for, at båden ligge på langs af vindretningen med stævnen mod vinden og i læ af den, der skal sætte masten op. Når man rejser masten med toppen mod vinden hjælper vinden med at få masten op at stå, men den kan være svær at balancere med. Mastefoden skal placeres i hullet i dækket forrest på båden.
-
Bommen skal sættes på svanehalsen på masten. Der er et hul til det i bommens ene ende, og sørg for, at skødets blokke og lineleder kommer til at vende nedad.
-
Bommen holdes på plads af sejlet ved hjælp af en line, udhaleren, som går fra øjet på bommens nok (agterste ende), gennem en rundkovs (pariserring) i sejlets skødebarm (nederste agterste hjørne), tilbage gennem øjet på bomnokken og fremad til en klemme på bommen. Denne måde at sætte udhaleren på giver en udveksling, som gør det nemt at stramme sejlet op, så det fanger mindre vind i hård vind eller at slække på sejlet, så det får større hulning ved let vind.
-
Når bommen er placeret skal hele riggen sikres; der sker med en nedhaler, Cunningham–halet, som er en line, der går fra en pariserring (rundkovs) i sejlets nederste forreste hjørne, halsbarmen, gennem en lineleder på dækket lige agten for masten og videre til en klemme på dækket.
Foruden at holde sejl, mast og skrog sammen er Cunningham halet en vigtig komponent i sejlets trim, idet halet kan stramme sejlet ud og gøre det mere fladt for at mindske vindpresset i hård vind. Man kan med fordel lave en udveksling på dette hal ved at lave en fast løkke (f.eks. et pælestik) i den ene ende af linen, føre linen gennem sejlet, binde den fast til Kicking strap'ens fæste på masten, lade den gå op gennem øjet på linen og ned gennem linelederen til klemmen på dækket.
-
Kicking Strap'en er en lille talje, som holder bommen nede ved halvvind og læns og som kan strække sejlet på bidevind ved at bøje masten bagud.
Den sidder på masten lidt over dækket og går op til en blok med en klemme, som sidder i et spor på undersiden af bommen.
Når Kicking Strap'en er er sat på denne måde er det nemt at få fat på tampen fra blokken med klemmen, og man kan bruge sin vægt til at stramme riggen op.
-
Løjgangen er en line, der skal gå tværs over agterdækket på båden, og som ved hjælp af en lille talje med en clips skal holde skødet, som styrer bommens udsving.
Linen skal danne en stor løkke, som holdes af en lineleder på hver side af båden, og som dannes ved hjælp af en glidende løkke om egen part, hvor den løbende del sættes i en klemme på cockpittets agterkant.
-
Skødet er en kraftig line, der skal knobes til hundsvoten (en fast bøjle) på en blok, der sidder på undersiden af bomnokken. Derfra skal skødet føres gennem en blok med en clips, som skal sættes sammen med clips-blokken på løjgangen, tilbage gennem blokken under bommen, gennem en lineleder og en blok mere, begge sidder under bommen, og derfra til en skraldeblok i bunden af bådens cockpit.
Man bruger skødet til at bestemme og fastholde bommens udsving i forhold til bådens midterakse.
"Lasersailing.com" er officiel website for Laser. Den artikel, jeg har skrevet efter er en PDF–fil, som findes på følgende sti: vælg "Resources", klik" Downloads", klik "Laser1".
Filen er meget stor, og indeholder en masse, som jeg ikke fandt interessant i denne forbindelse.