Sjovt og spændende fra http://www.frivagt.dk/

Pælestik eller det rigtige knob?

Dansk Sejlunion har udgivet et skrift, »Elevhåndbog praktisk sejlads«. Det bruges ved undervisning i kølbådssejlads af nye sejlere. Indholdet forklarer kort de grundlæggende ting, og er selvfølgelig nogenlunde korrekt.
Men også kun nogenlunde, da der er en alvorlig ( næsten forbryderisk) fejl allerede i Lektion 1. Sætte fok. Der står: "Til sidst bindes begge fokkeskøder i skødbarmen med pælestik". Fejlen gentages i kapitel 17. Sætte fokkeskøde i hårdt vejr (hvis det er sprunget af forstås): Det skal anbefales at bruge pælestik til fastgørelse af fokkeskødet i fokken, da osv.....

Pælestik til at fastgøre skøder?
Uuuuuha! Hvor har de den slags fra?
Hvis en sømand på et rigtig sejlskib gjorde det, ville han blive kølhalet inden 8 glas.
Pælestik har den fordel, at selv efter hård belastning er det nemt at løse op igen.

Og det er det, der er problemet: bare man ryster det lidt, går det ofte op.

Det er vist godt nok en almindelig antagelse, at pælestik skal en rigtig sejler kunne lave i søvne, og derfor tror man vel også, at det skal bruges til alt. Jeg ved ikke, om Dansk Sejlunion har hele skylden for denne misforståelse, men de har i hvert fald et stort ansvar derfor, når de skriver det i instruktioner for nye sejlere.

Hvad bruger man så pælestik til?
Svaret kan man finde, ved at gå lidt tilbage i tiden, da sejlskibene var af træ og mændene af jern. Jens Kusk Jensen skriver i sin bog: HAANDBOG I PRAKTISK SØMANDSSKAB, også kaldet Sømandens Bibel: "Pælestik bliver ofte anvendt ved forhaling af skibe". Det blev altså ikke brugt ombord på skibene, kun på kajen, når man manglede et øje på en trosse, mens man flyttede skibet lidt frem eller tilbage.

Det rigtige knob til at binde skøder i sejl med, hedder på dansk

Forkert halvstik.

Mærkeligt navn, for der er ikke noget forkert ved det, på engelsk hedder det

Buntline hitches.

Det laves næsten som »Dobbelt halvstik« med den forskel, at stikket laves ind i løkken i stedet for udad. Derved låser det tampen, når det hales til, og derfor er det meget sikkert. Man bør derfor altid anvende det til fald, skøder, sikkerhedsliner og alle andre steder, hvor sikkerheden spiller ind.
Til højre kan man se, hvor let det er at lave:

Men der er ingen grund til at dele sine fokkeskøder. Lad dem Lærkehoved eller Slyngestik være ud i et, og gør som Bent Aarre skriver i bogen »LÆR AT SEJLE:« Den eneste rigtige metode at gøre fokkeskødet fast til skødebarmen, er simpelthen at binde dette fast. Man finder skødets midte, bukker skødet således at der opstår et øje, stikker dette igennem skødebarmens rundkovs, fører begge skødets løse ender igennem øjet og trækker til. - Simpelt, sikkert og billigt.

Regler man aldrig fick lära sig på skepparkursen:

Vänsterregeln. Visst skola man hava företräde härifrån. Om man känner för det. Används ofta i kombination med Utfartsregeln och Flybridgeregeln nedan.
Utfartsregeln. Den som kör ut i en "huvudfarled" (vad nu detta är) skola lämna företräde oavsett vilket håll båtarna kommer ifrån.
Flybridgeregeln. Den som har en jättestor båt skola icke behöva väja för mer obetydligt tonnage.
Hardtopregeln. Den som kör en liten båt äga rätt att ändra kurs lite hipp som happ. Gärna precis framför stäven.
Segelbåtsregeln. Den som kör en segelbåt behöva icke svänga alls. Oavsett om seglen sitter uppe eller ej.
Jolleregeln. Den som framför en jolle med motor äga rätt att strunta i alla upptänkliga trafikregler. Denne äga även rätt att bränna rakt ut framför valfri båt som kommer i hög fart precis vid fel tillfälle.
De som har brygga nära en hastighetsbegränsning och som därmed ofta trafikerar det hastighetsbegränsade området på vägen till bryggan, behöver inte följa hastighetsbegränsningen.

Den gamle sømand, Bådsmand Tønnesen, fortæller:

"Storm, - joh, jeg har da været ude for storm. Engang vi lå i Kinesersøen, fik vi en taifun, som nær havde fået skibet til at kæntre. Riggen var forlængst blæst væk, og det eneste vi havde, som vinden kunne tage fat i, var en 5-tommer spiger i kahytstaget. Skipperen befalede tømmermanden at stå klar med en stor hammer, og drive spigeret ned, hvis skibet var ved at kæntre".

"En anden gang, det var i 1911, jeg var med 4-mastet bark "Vandaura" af Tvedestrand. Vi var på rejse fra Hong Kong til Iqie Chile, da vi rendte ind i en taifun. Styrmand Larsen stod på poopdækket og gav ordre til klart skib. Han havde ikke barberet sig i flere måneder, så han havde et flot fuldskæg. Pludselig var orkanen over os, og den rev skægget af styrmanden, så han lignede en nyplukket gås. Han tog sig til hagen, den var helt glat, og han kunne ikke kende sig selv igen"."

Den gamle sømand, Bådsmand Tønnesen, fortæller:

"Hvor tyk tåge kan blive, det skal jeg sige dig. Vi lå engang i Middelhavet, da tågen kom over os. Den var så tyk og uigennemtrængelig, så vi kunne ikke gøre andet end at ligge for anker. Da vi havde ligget en uges tid, var tågen lige tyk, og det var ved at være småt med mad ombord, særlig middagsmad.
Som jeg så står alene på dækket en dag, og ikke ved hvad jeg skal gøre, kommer der pludselig en ko ombord. Ja, den kom gående lige ud af luften og ned på dækket. Jeg slagtede koen og lavede mad af den i den tro, at det var en gave fra himlen.
Men da vi senere kom til Spanien, hvor vi skulle laste frugt og appelsiner, fik vi fortalt, at et skib med kvæg ombord, havde mistet en ko i Middelhavet. Den havde slidt sig løs og var slet og ret hoppet overbord og gået sin vej".

Vindstyrketabel for barske sejlere.
	Barske sejleres version	Landkrabbes version
Vindstyrker over 9 har kun interesse på TV
0:	Båden driver med strømmen.	Cigaretrøgen driver ind i øjnene.
1:	Barske sejlere sætter sejl, og vinden flover.	Våde fingre føles kolde.
2:	Viskestykker blæser af riggen.	Baren lukker et vindue.
3:	Båden krænger. Besværligt at lave te.	Baren lukker to vinduer.
4:	Gassen blæser hele tiden ud.	Skummet blæser af øllene.
5:	Barske sejlere finder en bog om sejling frem og læser lidt om rebning.	Bargæster i haven trækker indenfor.
6:	Barske sejlere prøver at tage to reb ind, men strander.	Ældre gæster har svært ved at gå ude.
7:	Barsk sejler reddet med raketredningsapparat	Bardøren i vindsiden kan ikke åbnes .
8:	Aaaaaaaaaaaah	Barskilt blæser ned.
9:	Barske sejlere går på bar.	Barsk sejler ramt af faldende barskilt.

Kilde: http://www.frivagt.dk/