Vandslibning i hånden to gange med korn 800-1200 i sæbevand.
Vandslibning i hånden med korn 1500–2000 i sæbevand
Maskinpolering med Farècla slibemiddel og vand.
Maskinpolering med Dulon 1 og excentersliber.
lndsmøring i Dulon 2 og efterfølgende maskin-polering
Efterbehandling året efter med punkt 3, 4 og 5.
Der er uoverensstemmelse mellem Massenbergs metode og instruktionen på Dulon–flaskerne; det bliver efterprøvet på bagbords side af »Krabat«
Nypoleret, men mangelfuld forbehandling, der er lidt gammelt poleremiddel, som jeg ikke har fået slebet af.
Vedligeholdelse:
"Jævnlig vask med sæbevand og aftørring med vand og vaskeskind. Sorte striber fra spygatterne fjernes med tyk sæbeblanding og klorin. Gule pletter fjernes med klorin, eddike eller toiletrens.
Skroget havde en gang været rødt som en brandbil, og det blev det igen, men det krævede knofedt i større mængder. Først blev gelcoaten befriet for mange års kalklag med to gange vandslibning i sæbevand, så den oprindelige farve begyndte at komme frem. Derpå blev den pudset op med 3 forskellige poleremidler. Inklusive en grundig rengøring af kabinen med sæbevand og klorin lå der en regning på Ca. 12.000 kr. Men det syntes bådforhandleren var hver en krone værd, for båden skulle nu kun have repareret en mindre skade, monteret en ny kaleche og et motoreftersyn, så kunne den stilles stil salg."
»Krabat« har været lidt forsømt efter at jeg fik den – mest p. gr. af ukendskab til behandling af gelcoaten – men i år har den fået en større omgang: først vask med grundrens, så let afslibning med "Hempel"s Boat Rubbing Paste, og derefter behandling med "Dulon" 1 og 2. Det ser ud til, at jeg skulle ha' startet med finslibning med vandslibepapir.
Gelcoaten skal have et måltid »mad«
Forsøg på agterspejlet uden "Boat Rubbing Paste" behandling
Sådan en megabehandling er sjældent nødvendig, selvom en båd ser skrækkelig ud i gelcoaten. Martin Massenberg har udviklet en standardpris for at "bringe en båd op". En 30 fods sejlbåd kan blive omhyggeligt rengjort og maskinpoleret to gange, få poleret det rustfrie og gøres flot indvendig for 6.200 kr. Er båden så grå og forkalket, at vandslibning er nødvendig, koster behandlingen Ca. 11.000 kr. Men han kommer også og vasker både på timepris.
Martin Massenberg repræsenterer de hollandske Dulon vedligeholdelsesprodukter, der danner et tokomponentsystem, hvor Dulon I er et urethan–"næringsstof" til gelcoaten, som bringer den originale farve frem. Oven på den poleres efter med Dulon 2, der indeholder carbonflourstoffer og danner en hård overflade, der også beskytter mod sollyset. På det sidste har han føjet endnu et middel til rækken, en mild vand–baseret slibemasse, Farècla, til sit program. den indgår i stadiet mellem vandslibepapir og Dulon–produkterne.
"Jeg lægger vægt på at bruge midler, som ikke indeholder terpentin eller petroleum." siger Martin, der mener, at hans produkter giver en længere afvisning af snavs og kalkspor.
Sådan så »Krabat« ud, da jeg overtog den: flot nypoleret!
Kom rigtigt i gang med en gør-det-selv behandling
"Det vigtigste er at finde ud af , hvor megen behandling, båden egentlig har behov for," siger han. "Der er jo ingen grund til at gå den hårde vej med vandslibning, hvis ikke den er nødvendig".
Derfor foreslår han at lave en "prøvebehandling" på et lille område med Dulon 1. Hvis det ikke bliver pænt, og gelcoaten stadig står med "flammer" i, kan man gå et skridt tilbage og prøve Farècla slibemidlet.
Den 16-07-2002 bragte »Den Blå Avis« denne artikel om Massenberg og »Dulon«.
Læserservice: Martin Massenherg, Multi-Job International Danmark, Rungsted, tlf. 45 86 77 08.
Dulon- og Farècla produkterne føres af Palby Marine, tlf. 75 85 13 11, der anviser forhandler.
Polering 2009
Færdigpoleret! ..men der er vist en lille smule "gammelt" poleremiddel på bagbords side.
Resultatet af tidligere tiders synder.
I år, 2009, har »Krabat« fået en større behandling: fribordet er vandslebet 1 gang i sæbevand (vandslibepapir korn 1200) og grovpoleret i hånden med Hempels "Boat Rubbing Paste" (som jeg har haft et par år), bagbords side er maskinpoleret med Hempels nye "Renew Rubbing Liquid", og styrbords side har få en omgang med "Farecla G3"
Jeg finder "Renew Rubbing Liquid" tidskrævende at arbejde med, men resultatet er rigtig godt, mens G3 er hurtigere at arbejde med, og resultatet er mindst lige så flot. Hempels rubbing virker fint i starten, men efterhånden bliver slibeværktøjet fyldt op og midlet tørt og vanskeligt at arbejde med, mens G3 starter på en fugtig svamp (for mig på en excenter–slibemaskine). For begge gælder, at det er en stor fordel at fugte værktøjet under arbejdet: dyp fingrene i vand og dup det på værktøjet. Arbejdet bliver lettere, resultatet bedre og man bruger meget mindre af slibemidlet – men det er ikke nogen fordel, hvis fribordet er vådt, det giver en mat gelcoat!
Også for "Dulon"–produkterne gælder: lad være med at overdosere, for meget poleremiddel gør det bare sværere at få et pænt resultat!
På billedet herover til venstre er båden behandlet med "Dulon" systemet, og nu bliver det spændnede at se, hvordan behandlingen holder, det ser jeg efter at »Krabat« har været i vandet et par måneder.
Foråret 2009: nypoleret, ny bundmaling og ny vandlinie – godt resultat.
Polering 2010
Erfaringer vedrørende forårsklargøring.
Som også indebærer et par oplysninger om, hvad man ikke skal gøre!
Olie som træbeskyttelse er nemt at arbejde med, men skal vedligeholdes oftere end lak.
Olie beskytter træ mod vand og vejr ved at trænge ind i træet; derfor slider man direkte på træet i modsætning til lak, som lægger sig som en hinde udenpå træet.
Owatrol olie er meget tyndtflydende, trænger hutigt ind i træet og løber nemt. Det er sandsynligvis let at tørre af velplejet gelcoat, men er dæk eller bådside ikke behandlet kort før oliebehandling af tilstødende træ, er det er stort arbejde at fjerne pletter fra gelcoaten, selv med midlet »Owatrol–fjerner«, som ellers virker godt. Dertil kommer, at træet skal være mættet med olie, d.v.s. påføres op til 30 gange før man er færdig, så pas godt på med løbere.
Owatrol D1 giver en mat overflade. Vil man have en blank overflade kan man påføre Owatrol D2 når træet er mættet med D1.
Farecla G3 Granudan forhandler Fareclas produkter (en gros).
Det er normalt at gelcoat skal finslibes ved forårsklargøring. Farecla G3 er et mellem–groft finslibemiddel (vist markedets bedste), som fjerner dele af overfladen (oxydering), som solen har beskadiget, og retter småridser.
Midlet kan bruges med håndkraft (meget hårdt arbejde) eller med polere/slibemaskine, i begge tilfælde med en fugtig skumgummisvamp. Fugten i svampen sikrer, at midlet ikke klumper sammen og det bliver betydelig mere drøjt. Under arbejdet kan svampen fugtes med et par dråber vand ved at man dypper fingrene i vand og dupper det på svampen.
Farecla fører vist en god forsats, G Mop, til slibemaskine (f.eks. som min excenter–sliber), men jeg har ikke prøvet den endnu og ved ved altså ikke noget om den.
DulonProduktside fra Dulons hjemmeside (oprindelig en del af et frameset)
Dulon er et ret nyt (få år på markedet til privat brug), højteknologisk beskyttelsesmiddel til hårde overflader som f. eks. gelcoat.
Midlet består af 2 dele, som kompletterer hinanden: Dulon 1, som trænger lidt ned i glcoaten (tror jeg nok) og Dulon 2, som sammen med Dulon 1 danner en hård, blank overflade.
Dulon 1 skal blot smøres på ren, tør og fedtfri gelcoat med en fugtig svamp og tørre helt – smør hele båden ind på en gang – og lad være med at tørre »overskydende« middel af, det er en vigtig del af virkningsgraden af det efterfølgende produkt.
Dulon 2 smøres oven i det første middel et lille stykke ad gangen, også med en fugtig svamp, og skal poleres af før det er gennemtørt – bliv ved med at polere indtil gelcoaten er tør og blank.
Svampen skal for begge midler holdes fugtig under arbejdet; til at starte med dyppes svampen i vand, som presses ud med et hårdt kram, derefter dyppes fingrene i vand , som duppes på svampen
Hvis svampen bliver for tør klumper midlerne og bliver meget svære at arbejde med, samtidig med at man bruger alt for meget.
Dulon–systemet er særdeles drøjt, min nuværende beholdning (1 flaske = ½ l af hver) har behandlet min Drabant 22 2 gange og en 14fods jolle en gang og der er nok til 2. omgang for jollen.
Dulon–polering kan udføres både med håndkraft og med maskine; jeg har kun prøvet håndkraft, og det er ikke så slemt (især ikke, nå man ser resultatet efterhånden som man kommer frem).
Min personlige erfaring med midlet er, at det er mindst lige så nemt at arbejde med som andre produkter, jeg har prøvet, og så holder virkningen længere!