DRABANT 22 KLUBBEN.

KOMPENDIUM   1972


Tilbage..
  1. Principper for og eksempler på indvendig indretning.

    Når man skal bestemme sig for udfornmingen af bådens indvendige indretning, kan man opstille visse krav, som man vil have opfyldt. Disse kan groft opdeles f.eks. således:

    1. Generelle krav a.h.t. styrke, vægt, m.m.
    2. Krav m.h.p. tursejlads
    3. Krav m.h.p. kapsejlads

    De nedenfor nævnte punkter er ikke sat i prioritetsrækkefølge og skal ikke opfattes som en autoritativ, fuldstændig liste, men er ment som inspiration til den enkelte til at forme sine egne krav.

      1. Sikker afstivning af skallen, spredning af kraftpåvirkninger fra vant, køl, ror, m.m.
      2. Symmetrisk opbygget afstivning
      3. Enkelhed
      4. Benytte afstivende strukturer til praktiske formål.
      1. Let tilgængelig, godt udnyttelig stuveplads i afgrænsede, tørre rum.
      2. Tilstrækkeligt antal sovepladser
      3. Samlet plads, hvor man vil opholde sig i havn.
      4. Mulighed for adskillelse af soverum.
      5. Tilstrækkelig gode madlavningsmuligheder.
      6. Pantryet skal være børnesikkert.
      7. Bordplads.
      8. Kort og navigationsbord.
      9. Toilet, toiletspand el.lign. helst afgrænset en smule fra det normale opholdssted.
      10. Plads til vådt tøj.
      11. Vand skal være let tilgængeligt (hellere i mindre dunke end een stor).
      12. Forebyggelse af kondensvand. En vandtæt luftventil i fordækket er under de fleste omstændigheder tilstrækkelig. Der kan dog komme kondensvand på siderne og på dækkets underside, specielt om natten, hvis der er mange i båden. Man kan sætte en inderbeklædning på, og dertil kan, hvis man ikke kan skaffe noget, der er spec. beregnet til formålet, f.eks. benyttes en særlig slags tæppeunderlag, som består af et meget grovmasket lærred med et lag porerigt, sort, løst gummi under.(Det findes, men forhandleren er ubekendt). Det kontaktlimes på og males evt. en enkelt gang.
      1. Koncentration af vægten midtskibs
      2. Soveplads under sejlads med god vægtmæssig placering.
      3. Sovepladsen under sejlads skal være tør, mørk, uden træk og må ikke være i vejen for funktionerne.
      4. Plads til det nødvendige udstyr, hensigtsmæssigt placeret i forhold til, hvor det skal bruges
      5. Afgrænsede tørre, let tilgængelige stuverum
      6. Godt, tørt navigationsbord
      7. Plads til (våde) sejl og god adgang til denne
      8. Plads til vådt tøj
      9. Madlavningsmulighed
      10. Afstivet bund i forskibet


    Eksempel 1 = standardudførelsen fra værftet.
    Standardindretning

    Toilet/spand kan være mellem forkøjerne. Bord på mastesøjlen.
    Kan siges at opfylde følgende punkter:

    A: 2, 3 og 4 helt
    A:delvist, da forskibet i forrummet ikke er afstivet, ligesom bunden i forkøjerne heller ikke er.
    B:2, 3, 5, 7, 8 og 10 helt
    B:9 delvist, idet placeringen er ret "offentligt".
    C:1 (afhængigt af krav)
    C:2, stikkøjeme kan dog være en anelse for langt agter
    C:6, 7, 8 og 9, adgangen til forrummet er dog noget hæmmet af mastesøjlen og toilettet. Vådt tøj i skuffen. Det kunne formentlig være ønskeligt at have nogle lette skot i forkøjerne til afstivning og opdeling i mindre stuverum. (se eks. 2.)

    "Krabat"s kahyt


    Eksempel 2 (som Drabant nr. 56 )
    Drabant nr. 56: Speciel indretning
    Styrbord side er overvejende som i standardudførelsen, pantryet er dog anderledes, idet kogeapparatet er rykket væk fra, hvor man går og væk fra børnehænder. Derved er bordpladen over pantryet blevet lavet som udtræksbord, hvorved man undgår bordet på mastesøjlen, og der er rigelig med siddepladser omkring bordet. Skabet i bagbord side er rykket frem for at få god plads ved pantryet. Derved er forkøjen blevet en barnekøje. Denne er samtidig hævet ca 10 cm. således at der er højde nok nede i den til en toiletspand. Hvis man vil, kan man forlænge køjen frem over forskottet. For at forbedre passagen fremefter er mastesøjlen lavet "dobbelt", støttende på køjefronten i hver side med en svejset bro imellem. Alle køjer er opdelt i mindre rum af tynde finerskotter, som samtidig stiver bunden og bærer køjebunden.

    Kan siges at opfylde følgende punkter:

    A: 1 og 4 helt
    A:2 i nogen grad, men ang. 4 skal man kun regne med at lave noget lignende selv, idet det vil blive urimleligt dyrt hos en bådebygger.
    B:1. Køjefronterne er kun brudt i hver side lige agten for pantryet, ellers sker al adgang til stuverum under køjerne gennem køjebundene, der er opdeJte.
    B:2 til f.eks. 2 voksne og 2 børn
    B:3, 5, 6, 7, 8, 9 og lo
    C:l ikke bedre end standardudførelsen, men alt er lavet i ret tyndt finer og lister.
    C:2 og 3 ikke bedre end standardudførelsen
    C:4 og 5 (der er små hylder under forreste cockpitbænk over skuffen)
    C:6, 7, 8 og 9
    C:10, bedre end standardudførelsen, men måske ikke god nok. ( se eks.3)


    Eksempel 3. (ikke prøvet, kun tegnet)
    Teori-eksempel

    Denne løsning synes at give en meget effektiv løsning til kapsejlads, som meget let kan ændres til en god turbåd ved at forlænge køjerne foran skottet frem i forrummet med løse dele, som således kan fjernes, når de ikke skal bruges. Der er søgt givet en bedre fordeling af afstivningen i forskibet, og samtidig er løsningen tilpasset riggen med et forreste midterste undervant, der kan fæstnes på nr. 2 skot forfra. I turbådsversionen er der endnu flere køjemuligheder end i de to andre eksempler. Man kan undgå mastesøjlen, og "agtersalonen" kan ryddes fuldstændigt for bord og pantry, hvilket giver mest muligt plads. Det største problem ved denne løning er at finde et tilstrækkeligt fladt kogeapparat, således at det kan skydes ind under cockpittet (bænken) eller ud under sidedækket agten for sideskabet (se ill.), uden at der bliver for trangt i stikkøjen. Ved kapsejlads lader man pantryet være trukket frem, hvorved stikkøjen opfylder punkt C 2, idet den derved er en anelse længere forefter, og opfylder punkt C 3, idet regn og sprøjt ikke gør køjen våd.
    Samtidig er der en plads til at lægge fra på lige indenfor kahytsindgangen, idet der er et låg på pantryet. Desuden er pladsen til sejl øget, og det vil være lettere at komme op gennem forlugen nedefra.
    Denne indretning vil formentlig ikke være væsentlig dyrere end standardindretningen, hvis den skal leveres færdig fra værft.
    Ved nærmere gennemgang af pladsen under sidedækket i stikkøjen, tror jeg ikke, at det kan lade sig gøre at skyde pantryet ud under dækket, idet der da kun vil være 25-30 cm højde tilovers til at ligge i. Den bedste måde er formentlig at lave pantryet lige agten for sideskabet, så det kan slås ned, således at oversiden kommer i plan med sideskabets forside. Det bliver da til ryglæn. Når det er slået op, vil det stadig dække køjen, og man holder det oppe ved at sætte en løs front op helt fremme ved køjeforkanten. Denne beskytter også køjen mod diverse stænk.
    Man kan evt. også lave en smal skuffe med pantryet i, som kan skydes ud i borde, når den ikke benyttes. Den vil dog rage ca. 15 cm frem foran sideskabets forside, og der vil ikke være noget ryglæn.

    Ovennævnte indretning kan således siges at opfylde fgl. punkter:

    A: 1, 2, 3 og 4, idet både udklapspantry og udklapsbordet er nemme at lave(ill.)
    B: 1, 2, 3, 4, 5, (6), 7, 8, 9 og 10. Toilet/spand kan placeres mellem forkøjerne eller evt. i den ene forkøje, som så må laves højere end ellers og som da ellers ikke vil kunne forlænges frem over forskottet sammen med den modsidige . Man kan da lade den ene fodende gå ind under den anden fodende, men så er det ikke længere nogen simpel løsning.
    C: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 bedre end nogen anden løsning.

    Indretningsforslag


    Eksempler på udslagsborde.
    Udslagsborde

Valid XHTML 1.0 Transitional