Mens mine børn var små ville jeg gerne prøve at lave noget spændende sammen med dem, og da vor tid sammen var sparsom, opfattede jeg brød–bagning som en nærliggende mulighed.
OK, da vi havde prøvet det nogle gange fandt de på andre ting, som var mere »presserende«, men jeg havde fået en hobby, som jeg fandt spændende, og som de med største fornøjelse åd løs af!
De brød, som jeg lægger ud her er begge med surdej.
Brød med surdej er de mest spændende at bage, og dem der smager af mest – og så er det endda dem, der er nemmest at passe ind i en hverdag med arbejde og andre interesser, fordi de fysiske processer med æltning og anden behandling tager kort tid, det er hvile/hævetiderne, der ta'r tid, så brødene kræver planlægning.
Rugbrød
Når blot man har surdejen er det let at få bagning af rugbrød til at passe ind i hverdagen: Første hævetid kan svare til en nattesøvn, anden hævetid til en arbejdsdag, og til tredje hævetid kan en nattesøvn igen bruges – den er måske lidt lang, men man kan jo stå lidt tidligere op, så brødene kan køle af, mens man er på arbejde – eller man kan finde en anden tid at bage på.
Hvedebrød
Hvedebrød er lidt mere delikat at bage; der behøves kun 2 hævetider, den ene er ret lang (et døgn), den anden en lille times tid, men arbejdet med dejen er hårdere end med rugbrødsdej, og man skal have mere »følelse« med i æltningen.
Til gengæld er variationsmulighederne større: den oprindelige opskrift indeholder kun gær, vand, mel, fedtstof og salt, men jeg tilføjer med største fornøjelse lidt kerner, og i stedet for kun at lave rundstykker (boller), eksperimenterer jeg også med franskbrød.
Resultatet er somme tider en bager værdigt.
