With Vitress

Nyt ror

Dimensioner på Wayfarer–ror:

Total højde: 1000mm
Rorblad højde under hovedet: 650mm
Rorpind–holder længde:100mm
Rorhoved bund længde:250mm
Rorblad største længde:340mm
Godstykkelse rorhoved sider: 12mm
Godstykkelse rorblad:20mm

Målene er vejledende ca.–mål


Wayfarerens ror er bygget af vandfast krydsfiner, og selve rorbladet er faset ud i for– og agterkant for at mindske vandmodstanden ved almindelig gang gennem vandet.
På forkanten af rorbladet er fastgjort en line, som skal holde roret ret nedad ved fart gennem vandet.

Et nyt Wayfarerror kan åbenbart købes hos Wayfarer Trading. Prisen for rorhoved: 650.– og for rorblad: 950,- (2 modeller af rorblad: smal & dybt eller bredt & kort). Delene er ulakerede og uden fittings, men det ser ud som om den rortap, WT kan levere, til at sætte på roret (7.5 mm kr. 320.–) passer til rorløkken på With'en

En anden, nærliggende, mulighed er at bruge et ror til Laser–jolle, eller bare målene fra det, rorhovedet skal under alle omstændigheder laves specielt.
Roret kan købes hos Winner Optimist, men det koster 2.850.– kr. – hovedløst!

With–jollens ror var mere spinkelt end Wayfarerens; efter hvad jeg husker var materialet 10 mm krydsfiner for både rorhoved og –blad.
Desværre har jeg ingen mulighed for at måle det op, men ved at sammenligne med Wayfarer–roret må det være muligt at konstruere et nyt.
Det gamle ror var for let, og selv om det havde en elastik som nedhal, når båden gjorde fart gennem vandet, pressede vandet roret op. Derfor skal det nye konstrueres af tungere materiale (20 mm. krydsfiner – det samme, som tofterne er lavet af), og lidt større end det gamle ror. Materialevalget bliver (lidt tilfældigt) det samme som for Wayfarer–roret.

Så vidt jeg kan bedømme efter billedet af det gamle ror er rorhovedet 10 og 15 cm langt i top og bund (i sejlretningen) og rorbladet lidt under 20 cm langt. Rorhovedet må være små 40 cm højt – der er 25 cm mellem fæstepunkterne for roret, og hovedet går ikke meget over hullet til bolten øverst. Rorbladet anslår jeg til at være omkring 50 cm højt under rorhovedet.


Det nye ror skal også laves i krydsfiner.

Der skal bruges 2 sider, 1 kerne og 1 forplade til det nye rorhoved, foruden naturligvis rorpind og rorpinds­for­læn­ger.

Siderne laves af 12 mm krydsfiner, ligesom forpladen, som sættes ind mellem siderne.

Kernen laves af 20 mm krydsfiner, det samme som rorbladet, og skal, foruden at give plads til rorbladet i bredden, også give plads til, at

  1. rorbladet kan trækkes op
  2. ror–ophalets line kan føres igennem
  3. nedhaler–elasitk kan sættes, gerne permanent.

Rorhovedet skal (kan) forstærkes med plader af rustfrit stål.

Rorbladet laves af 20mm krydsfiner (resten af pladen fra tofterne) og hængsles med en bolt langt fremme på roret, således at

  1. roret kan svinges op
  2. rorbladets egen vægt holder det lodret ned i vandet, også når der et god fart i båden.
Ligesom Wayfarerens ror skal det fases af på for– og agterkant, forkanten til en runding og agterkanten til en ret lang kile.
Til brug som ophal når båden er/skal på land skal rorbladet udstyres med en line (som der også var på det gamle ror), og måske skal det også udstyres med en elastik til nedhal, hvis det ikke er nok at hængsle det langt fremme.

Den oprindelige tanke med et nyt ror var, at det skulle være kortere og højere. D.v.s., at hvis det oprindelige ror var 50 cm højt under rorhovedet burde det ny blive omkring 60 cm, og længden kan være ca. 15 – 20 cm i hele højden, og så jeg også tage hensyn til, at jollens hæk skråner lidt bagud (ca. 20°).