Pastor, dr. theol. Bent Christensen, Holeby har åbenbart gennem et langt liv interesseret sig for tysk kultur, og altså også for venderne (sorberne) som "Krabat" kom fra, og efter en ferie i 2002 har han beskrevet legenden om "Krabat"
Krabat
Sagnfiguren Krabat (tryk på første stavelse) spiller en stor rolle i sorbernes selvforståelse og bestræbelser netop nu. Vi kender jo ordet »Krabat« i vort eget sprog. Men det kommer fra tysk, hvor det egentlig har betydet »kroat« og især har været sat i forbindelse med de kroatiske deltagere i Trediveårskrigen, som blev berygtede p.g.a. deres store vildskab.
Men den sorbiske sagnfigur Krabat stammer fra tiden efter Trediveårskrigen, hvor der ikke mindst i sorbernes land herskede stor nød og elendighed. Han var søn af en fattig hyrde og kom som ung i tjeneste hos »Den sorte møller«, en forfærdelig troldkarl, som var i pagt med den Onde selv. Men det lykkedes ham at flygte fra ham – medbringende hans tryllebog. Og herefter optrådte han gennem sit lange liv som »den gode sorbiske troldmand«, der i den ene fantastiske episode efter den anden især hjalp fattige mennesker. Til sidst forvandlede han sumpe og heder til frugtbart land og gav jorden på det gods, han havde erhvervet sig, til bønderne.
Da Krabat døde og blev begravet, fløj en svanelignende fugl op af graven og blev til en hvid sky på himlen, så bønderne kunne sige, at det var Krabats ånd, som på denne måde ville blive hos dem og sørge for, at de kunne komme til at leve som et frit og lykkeligt folk.
Krabats symbolværdi i sorbernes aktuelle situation er indlysende, og man har ikke alene - på det bryggeri, som ejes af Domowina-formand Jan Nuck! - fremstillet en særlig »Krabat-øl« (som naturligvis blev tappet for første gang ved festivalens »Bieranstich«) og en »Krabat-likør«, men også startet et omfattende udviklingsprogram i »Krabat-Regionen« under mottoet »I Krabats fodspor«. Under festivalen blev der under dette motto afholdt et internationalt symposium om »regionalmanagement og erhvervsfremme«. I sorbernes folkekarakter indgår således både megen humor og et stort gåpåmod.
Under min søgning efter oplysninger om "Krabat" på Google fandt jeg også denne tegning af vistnok Danmarks første vittighedstegner, Fritz Jürgensen:
| – Hvor tør Du vove at skrive med blaat Blæk? Din ugudelige Krabat! Troer du Dine Forældre koste saameget paa Dig for at Du evigt skal volde dem Kummer og blive et Udskud af det menneskelige Samfund? |
 |