Planlægning fra juni 2010 til udførelse fra efteråret.
Meningen med denne side er først og fremmest at give mig selv struktur på planerne.
Haven Nu:
Min have er meget lille, ca. 4,00 x 4,50 m + terassen på 4,00 x 2,40 m og den ligger i retningen mod sydvest i
forhold til huset.
På hver side af haven er der hegn af brædder, for den ene ende er der en hæk med en flisegang foran
(hækken og flisegangen er ikke regnet med i havens mål), og den fjerde side støder op til terrassen.
For tiden er haven tilsået med græs, og i det veststlige hjørne er der efter en flisplads (1 x 1m)
plantet en japansk ahorn og en kaprifolie; under ahorntræet er gemt en blok vin–rabarber.
Disse ting beslaglægger ca. 2,50 m af hegnet og omkring 75 cm af plænen.
I nordhjørnet står en vinstok, som gerne skulle brede sig 1 m ud ad hegnet og ind
over muren ved terrassen. Foran vinstokken stå der for tiden en citronmelisse.
Hegnet mod sydøst er frit, bortset fra vintergækker, en havebænk og i det
sydlige hjørne et lille grantræ (en juledekoration, som er faldet ned fra en
lejlighed over min).
Terrassen er flisebelagt
Ønsker for Havens Fremtid:
Selvfølgelig vil jeg gerne have noget opholdsplads med græs i
haven, og af hensyn til lys og vind er det nok bedst at lægge den
op ad hegnet mod sydøst; der er mest vækst i planterne, som står i
nordvestsiden af haven.
Men jeg vil også gerne have lidt frugt (æbler), og måske lidt bær (ribs og stikkelsbær)
Skal jeg have et æbletræ ("Guldborg") må det stå i vesthjørnet, det skal være under 3 m i højden (krav fra boligselskabet), måske lidt opstammet og det kunne være spændende, hvis man også kunne pode en anden sort ("Belle de Boskop") på; men det koster måske det lidt forhutlede ahorntræ livet, eller også ændrer jeg mening og sætter det op ad sydøst–hegnet.
Ribs og stikkelsbær kan stå i sydhjørnet lidt hen ad hegnet, men buskene skal holdes stramt i ave, der er jo ikke megen plads; grantræet skal sikkert bruges som juletræ forinden, selv om det ikke er egnet til den opgave.
Planlægning
Højbed: Det er min hensigt at anlægge 1 højbed i ramme til de grøntsager, som kræver mindre plads.
Jorden: Så vidt jeg kan se, består jorden i min have af mishandlet muldjord i lidt over et spadestiks dybde, derunder er der et ret hådt lag, sikkert en blanding af jord og ler blandet med murbrokker og sten, som er kørt godt sammen. Græsset lever udmærket på det, ligesom mælkebøtter – og i øvrigt også en vin, som desværre gik ud i et forsøg på at slippe nemt over lugning omkring det.
Derfor vil jeg forsøge at få fat på noget heste– eller hønsemøg, som kan blandes med noget af muldjorden fra haven og noget bladmuld fra skoven (med regnorme, som der vist er stor mangel på i haven), specielt til bedet. Det vil nok være typisk vinterarbejde, hvor lugten af gødningen ikke vil være så påtrængende og der er færre mennesker ude, rent bortset fra, at jorden gerne skulle have tid til at "aklimatisere" sig. Den lille smule kompost, jeg har fået samlet er vist ikke noget at snakke om, blade og grene fra de 3 m. hæk, jeg klipper en gang om året, har jeg kørt væk, så kompostbunken bestå kun af den smule ukrudt, tørre potteplanter fra vindueskarmen og rester af planter, som jeg har fjernet. Skulle jeg komme til at mangle jord har kommunen vist en plads med "kompostjord", som man kan hente frit.
Kartofler Det vil være fint at bruge en tønde eller bildæk til at dyrke kartofler i, det skulle give en anseelig mængde kartofler af en enkelt plante, fordi man fylder jord på ("hypper") efterhånden som planten vokser – men før den blomstrer; men der er et "logistisk" problem i en lille have: hvad gør man med hhv. tønde eller dæk i den tid, de ikke er i brug, når man nu ikke har et stort haveskur at opbevare ting i, der ikke lige er i brug? – og jeg forestiller mig, at dæk vil blive tunge og fyldte af jord, som vil være svært at få ud af hulrummet.
Måske vil rammer være løsningen!
Jeg kunne tænke mig at bygge 4 rammer af træ på omkring 50cm x 50cm og 20 cm i højden.
Man kan starte med at bruge rammerne som 2. etage på det store højbed, og sætte korttids afgrøder i dem (salat, lidt spinat eller/og andet) som kan startes tidligt. Det vil måske også løse et andet problem: hvor skal jorden komme fra, som skal fyldes i rammerne, når der er brug for dem til kartoffelplanten: hvis der har stået afgrøder i rammerne, som ikke konkurrerer med kartoflerne, kan man flytte jord og ramme samtidig; skulle der være "overskudssalat" i den ramme, som skal bruges, er det sikkert udmærket grøngødning, og der skulle gerne være startet et "nyt kuld" i en anden remme. I vintertiden kan de udmærket stå på terrassen, som jeg jo ikke bruger i den kolde tid.
Hvis rammerne forsynes med hængsel kan man måske »kratte« kartofler i utide (tage nogle knolde ud til en enkelt middag, dække til igen, og lade planten vokse videre) hvis man har blandet jorden med halm, blade eller andet, som gøder og holder jorden løs.
Når man så har høstet sin kartofler kan rammer og jord ryge tilbage på højbedet og bruges til nye afgrøder, måske bare grøngødning – eller hvile ud til næste år, hvis det er for sent at gå i gang med nye planter – eller jeg er blevet træt for det pågældende år og ikke orker at spise flere grøntsager.
Ærter kan stå hvor som helst i haven, jeg ønsker. Selv om bebyggelsens børn ganske givet vil elske dem skal jeg ikke have mange ranker, og de går jo i højden. Og ærteblomster (lathyrus) er kønne, så de er også et fint indslag i »prydhaven«
Der er mange steder, jeg vil kunne finde plads til dem, de fleste vil være op ad et eller andet, som de kan fæste sig til, eller jeg kan bruge et par stolper med en cylinder af hønsenet, eller skråtstillede stolper med hønsenet, hvor jeg så håber, at ærtebælgene vil hænge ned på bagsiden så de er nemme at plukke.
Højbedet kan bygges op af planker, og skal nok være et par meter på den ene led og en meters penge på den anden, højden skal nok være omkring ½ m. Placeringen kommer til at være 40–50 cm fra hegnet mod nordvest, så man kan komme til mellem hegnet og bedet, både for rengøring og for at vinstokkens grene kan få plads – ligesom naboens hindbær.
Bedet skal indeholde de planter, som ikke kræver så meget plads, men hvor det skal være nemt at holde rent omkring afgrøderne, samtidig med at det er ret vigtigt, at man ikke kommer til at træde i bedet.
Salat, spinat og radiser er korttids–afgrøder, som kan såes/plantes flere gange om året. Derfor er de velegnede til at sætte i rammerne til kartoflerne, og de konkurrerer ikke meget med kartoflerne om næringen i jorden.
For mig vil salat (hovedsalat) nok være den vigtigste af disse 3 afgrøder, det er i hvert fald den, jeg er mest vant til; måske kan jeg finde noget tidligt salat, som kan startes indendørs og plantes ud i det tidlige forår. Derefter skal der såes nogle få planter ad gangen med ret kort tids mellemrum.
Spinat opfører sig vist nogenlunde om salat, men holder bedre til de kolde måneder end både salat og kartofler.
Brugen af spinat er anderledes end salat, på bordet vil det nok konkurrerer mere med kartofler.
Radiser betragter jeg nærmes som slik, jeg skal ikke have mange af dem, men måske kan jeg finde nogle opskrifter, som kan retfærdiggøre besværet med at dyrke dem.
Gulerødder og løg er længere tid om at blive store og spiseklare, så dem skal der afsættes mere plads til. De nå gerne såes/sættes ret nær hinanden, fordi løg beskytter gulerødder mod gulerodsfluer (det hindrer ikke angreb, men overdøver lugten af gulerødder) og skulle give gulerødder en mere markant smag.
Rødbeder burde kunne bruges til mange ting, men jeg får nok mest brugt dem til at sylte.
Kål skal der også være god plads til. Ligesom spinat kan de holde til ret køligt vejr; på den anden side er jeg ked af at tage et stort og flot hvidkålshovede, som jeg alligevel kommer til at smide halvdelen ud af – men jeg kan godt lide smagen af hvidkål, både råt, kogt og stuvet; det er noget andet med blomkål, det er lækkert råt, jeg er bare ikke så begejstret for det kogt.
Agurker har jeg prøvet at dyrke før i en anden have, med begrænset succes p. gr. af jordens beskaffenhed som også gav kartofler og gulerødder skurv, men det virker spændende, og der er ikke noget i vejen for at lade planterne brede sig ud over bedets kanter eller bygge et hurtigt espalier til dem.
Krydderurter kommer ikke til at fylde meget hos mig. De er et kønt og spændnende indslag i haven, og smager rigtig godt i maden, men det er nok et spørgsmål hvor tit jeg får taget mig sammen til at hente hvad jeg kan bruge – de skal bare være der, måske i en flad krukke, som jeg har i forvejen.
Jordbær En have uden jordbær er ikke en have, men hvor jeg skal anbringe dem er jeg ikke helt sikker på. Man kunne måske bygge en 4–etagers terrasse–»pyramide« med udadfældede sider og skifte mellem jordbær og enårige krydderurter eller blomster.
Rabarberne stod i haven (ligsom kaprifolien), da jeg flyttede ind for en halv snes år siden, og man fortalte mig, at de hed »vinrabarber«. Jeg har prøvet at lave rabarbergrød af dem, og det smagte herligt.
Oprindelig stod de op ad hegnet mod sydøst, hvor de fik meget lys og sol, og på den placering har de aldrig haft det rigtig godt. På et tidspunkt flyttede jeg halvdelen af blokken over i den anden side af haven og et års tid senere plantede jeg ahorntræet, som kom til at skygge for rabarberne; den gamle del af blokken frister stadig en kummerlig tilværelse, men den del, der stå under træet sprudler. Jeg vil gerne have lettere ved at komme til rabarberne, men de skal åbenbart blive næsten hvor de er, måske rykkes lidt nærmere hækken, hvor der pt. er en lille "terrasse", så kan rabarberne pynte på min lille kompost–beholder, og fliserne må finde at andet job.
Tomater hører sammen med salat (og meget mere), synes jeg, og derfor vil jeg meget gerne have et par tomatplanter i haven. Jeg kommer til at plante tomater hvert år – ligesom alle andre – og må så finde en plads til dem, når jeg ved, hvor alt det andet skal stå.
...så er der bare ét problem tilbage: jeg gider ikke lave mad! Det er besværligt og tager tid, ligesom at spise det; der er så mange andre ting, som er sjovere at få tiden til at gå med – sejlads f.eks., eller noget hobbyarbejde som at passe sin cykel eller båd – eller haven, for den sags skyld.
Men måske kan haven få mig til at ændre mening, når jeg selv har dyrket grøntsagerne.....pokkers osse, at man ikke må holde høns her i bebyggelsen!
Inspirationskilde: John Seymour: Den Selvforsynende Have, 1978, ISBN 87-01-06561-0.
Billederne kommer fra samme bog – indtil jeg kan bruge mine egne fotos.
Måske vil rammer være løsningen!